Sygeplejersker til Sundhedsfaglig team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være vores nye sygeplejerske kollega i Sundhedsfagligt team?
 
Sundhedsfagligt team i Odense Kommune har sygeplejersker, der er i lykkelige omstændigheder, og derfor søger vi 2 i barselsvikariater fra 1. september 2023. Vi søger udover det en fast sygeplejerske fra den 1. juli 2023.

Vi kan tilbyde et timeantal på 37 timer ugentligt i dagvagt og med vagt hver 7. weekend. Barselsvikariaterne er med tilknytning til Forløb medfødt hjerneskade (botilbud og botilbud under særforanstaltninger. Den faste stilling er med delt tilknytning til erhvervet hjerneskadeområde, Fællesboligerne Lille Glasvej og Bofælles Næsbyhus. Men du/I vil også indimellem skulle dække ind på et af de andre tilbud ved ferie, sygdom osv.

Skriv gerne i din ansøgning om du søger den faste stilling eller et barselsvikariat. 

Om os
Sundhedsfaglig team holder til Kanslergade 8, og vil fremadrettet med denne ansættelse bestå af 7 sygeplejersker, der leverer sygeplejefaglige ydelser og sparring, samt oplæring på 15 bosteder og specialplejehjem på det specialiserede område. Vi er hver især primær tilknyttet et eller flere bosteder/special plejehjem, men vi arbejder også tværgående i forhold til hinandens borgere i Forløb medfødt og erhvervet hjerneskade.
 
Fælles for vores borgere er, at de er udfordret af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vores formål som team er at fremme og understøtte det sundhedsfaglige fokus både monofagligt og tværfagligt på det specialiserede område og sikre kvaliteten i de sygeplejefaglige indsatser.
 
Vores opgaveløsning består i at varetage de komplekse borgerforløb i forhold til sygeplejeopgaver, koordinering, tværfaglig opkvalificering, delegering og opfølgning. Opgaven foregår i et tæt samspil mellem de social- og sundhedsfaglige ressourcer, der dagligt er hos borgeren, og sammen sikrer vi sammenhæng i indsatserne og lighed i sundhed.

Vi er et team
Som team har vi fokus på hinandens kompetencer og styrker, det fælles bidrag og gruppens synergi. Vi komplementerer hinanden dagligt med fælles sparring og interaktion. Vi støtter og motiverer hinanden, vi oplærer hinanden i specifikke procedurer, vi reflekterer og vidensdeler, værdsætter hinandens forskelligheder og fejrer teamets succes.

Om dig
Faglige kompetencer:

  • Du skal gerne flere års erfaring indenfor det specialiserede område og/eller psykiatrien.
  • Du skal have et solidt tværfagligt og tværsektorielt kendskab.
  • Du skal have et godt kendskab til Nexus - er en fordel, men ikke et krav.
  • Du skal selvstændigt kunne analysere en sundhedsfaglig problemstilling, handle og være beslutningsdygtig.
  • Du skal kunne understøtte tværfaglige kolleger i korrekt sundhedsfaglig dokumentation.
  • Du skal kunne arbejde ud fra diverse sundhedsfaglige retningslinjer.
  • Du skal have gode samarbejdsevner og være medskaber af synergi i et team.
  • Du skal have en høj arbejdsdisciplin, og udvise stabilitet og fleksibilitet. 
Personlige kompetencer:
  • Du skal kunne motivere og bevare overblikket.
  • Du skal kunne skabe relation til den enkelte borger.
  • Du skal kunne indgå i et kollektivt og dynamisk team.
  • Du skal med en anerkendende tilgang kunne navigere i mange forskellige arbejdsmiljøer.
  • Du skal være nysgerrig, selvreflekterende og kunne træffe selvstændige sundhedsfaglige beslutninger.  
  • Du skal kunne trives i en travl og uforudsigelige hverdag og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Det foretrækkes, at du har kørekort.
Vi tilbyder
  • Et godt introgrogram med fokus på individuelle behov og kompetencer.
  • Mentorordning. Du kobles på erfaren kollega, som understøtter opstarten i teamet.
  • Synlig og faglig bred ledelse.
  • Et sygeplejeteam, der vægter faglig refleksion og fællesskabet højt.
  • Prioritering af trivsel og faglig sparring, for at styrke teamets samarbejde.
  • Tid og rammer til tværfagligt samarbejde og refleksion, der tager udgangspunkt rehabiliterende tilgang.  
  • Personalemøde hver 2. uge, hvor vi koordinerer relationelt og dykker ned i det faglige og fagteoretiske ”maskinrum”.
Infomøde
Vi tilbyder infomøde torsdag den 25. maj 2023 kl. 15.15 -16.15, Kanslergade 8, 5000 Odense C. Tilmelding sendes til rehabiliteringsleder Solveig Jakobsen på serj@odense.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du skal være velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Stine Lindharth på 24 87 24 72 eller rehabiliteringsleder Solveig Jakobsen på 29 40 42 81.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er tirsdag, den 30. maj 2023. Vi afholder ansættelsessamtaler til den faste stilling tirsdag, den 6. juni 2023 og til barselsvikariaterne mandag, den 19. juni 2023. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Kanslergade 8, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=9c7ff050-d309-4be3-83d8-2f7b7527b1b4

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835366

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet