Sygeplejersker til banebrydende projekt inden for selvskadebehandling i Odense

dato

Projektstilling for sygeplejersker i Ny Tværsektoriel Funktion mellem Psykiatri og Akutmodtagelse

Fælles Akutmodtagelsen, Odense Universitetshospital (FAM), og Psykiatrisk Akutmodtagelse, Psykiatrisk Afdeling Odense (PAM), søger to engagerede sygeplejersker til en spændende projektstilling, der strækker sig over 7 måneder som led i et nyt initiativ for at forbedre behandlingsforløb for selvskadende patienter. Denne tværsektorielle stilling er en nyskabende indsats med målet om at sikre sammenhængende pleje og støtte til patienter med selvskadende adfærd gennem øget samarbejde mellem psykiatri og somatik.

Som sygeplejerske i projektet arbejder du i en delestilling mellem FAM og PAM. I PAM udfører du funktion som psykiatrisk sygeplejerske. I FAM udfører du de projekt relevante opgaver, som kort beskrevet omhandler at gennemføre psykiatriske vurderinger og interventioner relateret hertil ved selvskadende patienter.

Arbejdssted:

50% PAM, Odense og 50% FAM, Odense Universitetshospital.

Ansættelsesperiode:

1. marts 2025 – 1. oktober 2025, 37 timer/uge.

Funktioner i PAM:

Svarende til gældende funktionsbeskrivelse sygeplejerske i PAM.

Funktioner i FAM:

  • Gennemføre psykiatrisk vurdering af patienter indlagt i FAM grundet selvskade
  • Være med til at varetage psykiatrisk observation, vurdering, pleje og behandling, medicinering og dokumentation af patienter med selvskade i samarbejde med FAM-sygeplejersken.
  • Iværksætte kontakt til relevante behandlingsinstanser
  • Iværksætte kontakt til patientens netværk (hvis relevant)
  • Iværksætte relevante initiativer til at støtte patienten
  • Aftale opfølgning med patienten
Pædagogiske funktioner:

Ansvarlig for at initiere og gennemføre relevant undervisning og vejledning af patienter, pårørende og kollegaer i koordinering med øvrige indsatser i FAM.

Administrative funktioner:

  • Ansvarlig for at indhente informeret samtykke fra patienter til at deltage i projektet
  • Ansvarlig for at indrapportere data svarende til den ønskede viden i projektet
  • Deltage i møder med forskningsgruppen
  • Løbende opsamle data vedrørende projektet kliniske gennemførlighed
Kvalifikationer:

  • Uddannet sygeplejerske
  • Erfaring og opdateret viden inden for psykiatrisk sygepleje, særligt med fokus på selvskade
  • Stærke samarbejdsevner og evne til at agere i en tværfaglig og tværsektoriel funktion
  • Interesse for udvikling af sygeplejepraksis og lyst til at arbejde innovativt i en nyskabende projektrolle
  • Interesse i at deltage i forskning
Arbejdsforhold:

  • Primær arbejdstid er i dagtimer, men må tilpasses efter behov
  • Ledelsesmæssig forankring i PAM, arbejdet fordeles ligeligt mellem PAM og FAM
  • Deltagelse i relevante personalemøder, temadage og kurser i begge afdelinger
  • Løn efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist:

6. januar 2025.

Samtaler forventes afholdt 21. januar 2025.

Ansættelsesstart: 1. marts 2025 med introduktion i PAM og FAM.

Der vil blive indhentet børneattest inden ansættelse.

Vi søger dig, der ønsker at være pioner i en ny tilgang til selvskadebehandling, hvor du kan gøre en reel forskel for en udsat patientgruppe og bidrage til at skabe en mere helhedsorienteret og effektiv behandlingsmodel.

Kontaktpersoner for yderligere information:

- Christina Østervang, klinisk forsker/leder af projektet i FAM, tlf: 21757009

- Henriette Storm, oversygeplejerske i PAM, tlf: 21361682

Det med småt:

PAM har døgnåbent med mulighed for henvendelse af både børn og voksne - med og uden henvisning. Her vurderes patienterne og kan visiteres videre til indlæggelse, anden efterbehandling eller afslutning til egen læge. Vi modtager cirka 6000 patienter per år.

I PAM er der tilknyttet 6 sengepladser. Som en del af PAM har vi en mobil skadestue og FUT (fælles udrykningstjeneste med politiet).

FAM Odense er det første møde med OUH for de fleste akutte patienter på Fyn. Vi behandler årligt over 200.000 akutte patienter i en bred vifte af kliniske specialer – af disse er ca. 3.000 tidskritiske tilstande, og lidt over halvdelen er almen medicinske akutte problemstillinger via Natlægevagt Syd. Vi har en bred faglig viden i forhold til modtagelse, observation og behandling af den akutte patient - vi er specialister i at være generalister.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Afdeling Odense, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155611

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet