BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En medarbejder går på barsel, så vi har en stilling ledig.
Kunne du tænke dig at udvikle og dygtiggøre dig i kirurgisk sygepleje inden for urinvejskirurgi, har du nu muligheden på L1.
Vi tilbyder et godt og struktureret oplærings- og introduktions program, hvor vi ud fra Myskills* sikrer at du kommer omkring alle områder i din oplæringsperiode, og dette i samarbejde med dine 2 mentorer. Derudover planlægges 2 teoretiske undervisningsdage hvor undervisningen varetages af afdelingens kliniske sygeplejespecialister. Der planlægges med 3 samtaler med dine mentorer og oversygeplejersken i løbet af de første 3 måneder, så individuelle ønsker og behov kan tilrettelægges for at få det bedst mulige introduktionsforløb.
Så hvis du trives med at stort patient flow, er du god til at tilpasse sygeplejen til den enkelte patient, og er du en god holdspiller? Så kan du blive en del af holdet på Urinvejskirurgisk sengeafdeling L1, eller ambulatoriet L-Amb og 1/3 sengeafsnit.
Ansættelse pr. 1/12 eller efter aftale, til fast stilling, i blandede vagter, weekendvagt hver 3. weekend, eller Amb : DV og 1/3 i sengeafsnit incl. hver 3 weekend.
Hvem er Urinvejskirurgisk Afdeling L?
Vi er en højt specialiseret afdeling med pleje og behandling af elektive og akutte urologiske patienter med maligne og benigne sygdomme inden for nyrer, urinleder, blære, urinrør og prostata.
I afdelingen er der et højt patient flow med mange korte forløb med ofte selvhjulpne patenter, men også patienter der er indlagt i længere tid, hvor man får mulighed for at fordybe sig i den grundlæggende og specialiseret sygepleje hos den enkelte patient.
Ud over sengeafdelingen, er der i afd L også ambulatorie i både Odense og Svendborg, operationsafsnit i Odense, samt en stor forskningsenhed.
Vi har fire tværfaglige teams, som er ansvarlig for hver deres fagområde inden for urologi. Vi behandler patienter med alle kræftformer i urinveje og mandlige kønsorganer, og vi behandler alle typer af vandladningsforstyrrelser hos mænd og kvinder samt sten i urinveje - Specialet Urologi, spænder fra vandladningslidelser til terminale forløb.
I afdelingen er der hver uge tavlemøder og onsdagsundervisning, og der arrangeres temaeftermiddage med faglige og relevante emne. Urologi er et spændende og lærerigt speciale, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer og dygtiggøre dig.
Vi ønsker dig som
- Har erfaring med kirurgisk sygepleje eller urologisk sygepleje. Dette vil være en fordel, men ikke en forudsætning for at komme i betragtning.
- Anvender det kliniske blik og yder en individuel sygepleje
- Vægter faglig sparring og refleksion
- Bidrager til forbedrings- og udviklingstiltag
- Er en holdspiller
- Trives med stort patient flow og en uforudsigelig hverdag
- Kan tilpasse sygeplejen til den enkelte patient, og har patient og pårørende i centrum
- Er opmærksom på egen betydning for arbejds- og læringsmiljø
- Ønsker at få indflydelse på egen vagtplanlægning i Min Tid
Det kan du glæde dig til
- En hverdag der byder på forskelligartede udfordringer, og i vores afdeling er der altid plads til godt humør og et lille grin.
- Åbenhed, dialog, ros, uddelegering og tillid til hinanden.
- Et godt læringsmiljø, hvor du får en god oplæring og introduktion der planlægges ift. dine forudsætninger, bl.a. gennem mentorordning.
- Du får nogle engagerede og kompetente kolleger, der prioriterer vidensdeling og udvikling højt.
- Ugentlige tavlemøder og onsdagsundervisning
- Et uddannelsesprogram som alle følger
- Mulighed for forskellige karrieveje i afd L, bl.a. dele stilling i vores ambulatorium.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2023
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler afholdes den 26. oktober 2023
Arbejdssted
Urinvejskirurgisk Afdeling L
Odense Universitetshospital
J. B. Winsløwsvej 4
5000 Odense
Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og sundhedskartellet.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig kan du læse her:
http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der en prøvetid på 3 måneder.
Yderligere oplysninger:
Chefsygeplejerske Tina Thomsen 2490 4503.
Oversygeplejerske Helle Juul 2490 4308.
Læs mere om os på http://www.ouh.dk
Se afdelingens LinkedIn-side: https://www.linkedin.com/company/76508357/admin/
*Myskills er en del af MyMedCards som er elektronisk platform, hvor vi beskriver dit introduktionsforløb. Her finder du information om afdelingen samt kompetencekort og tjeklister der hjælper med at strukturer dit introduktionsforløb i samarbejde med dine mentorer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløwsvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915718