Sygeplejerske til tryktank-enhed på OUH med fokus på selvstændigt arbejde og patientpleje

dato

Kan du lide at arbejde selvstændigt, og kan du se dig selv yde sygepleje til den komplekse/specielle patient i vores tryktank-enhed, så er denne stilling lige noget for dig

Hvem er vi?
Vi er en lille enhed i Afdeling V på OUH, som ledes af anæstesiafdeling FEZK. Rent fysisk har vi lokaler i kælderen, hvor vi har 2 trykkamre. Vi har kapacitet til at behandle op til 6 patienter dagligt.


Vi behandler overvejende patienter med følgevirkninger efter strålebehandling, med diabetiske fodsår og kronisk knoglebetændelse, samt andre lidelser man på europæisk – og verdensplan er enige om, kan have gavn af HBOT (HyperBar Oxygen Treatment). Herudover kan vi modtage patienter med akut høretab samt patienter med kulilteforgiftning.

Tryktanken er til daglig bemandet af to medarbejdere. Vores medarbejdere er oplært på to forskellige niveauer – brugere og superbrugere. Superbrugeren varetager, udover de daglige behandlinger, også det bagvedliggende administrative arbejde. Du vil blive oplært til at være superbruger, og du vil blive den gennemgående person i enheden med skiftende anæstesisygeplejersker(brugere). Du vil skulle referere til den ansvarlige anæstesilæge, den sygeplejeansvarlig anæstesisygeplejerske samt oversygeplejersken.


Dit arbejde bliver, i samarbejde med anæstesisygeplejersken, at forestå modtagelse af patienter, opstart af behandling, registreringer, bestilling af transport, bestilling af tøj, oprydning efter dagens arbejde, kontakt til de ambulante patienter, løbende observation af patienternes symptomer – både dem der relaterer til deres grund problematik samt dem der relaterer til HBO-behandlingen. Derudover vil der være samtaler og planlægning af forløb med nye patienter sammen med den ansvarlige anæstesilæge. Du vil komme til at hjælpe med oplæring af anæstesipersonale til brugerniveau.


Tryktanken har faste lukkedage i løbet af året. Der er lukket i uge 7, dagene op til påske, 3 uger i skolernes sommerferie samt mellem jul og nytår. Vi ønsker at du så vidt muligt afholder ferie i de dage hvor tryktanken planmæssigt holder lukket.


I perioder hvor kapaciteten i tanken ikke er fuldt udnyttet, vil der være opgaver i afdelingen, som du vil indgå i løsningen af. Det kan dreje sig om opdatering af tryktank-enhedens instrukser, opfølgning på tidligere patienter, deltagelse i forskningsprojekter, undervisning eller assistance til f.eks. udskiftning på OP i samarbejde med vores tekniske serviceassistenter.

Vi kan tilbyde:
· En spændende og anderledes arbejdsdag – noget helt andet end det du er vant til.

· En stilling med stort tværfagligt fokus på den specielle patient.

· En lille enhed med engagerede, positive og imødekommende skiftende kolleger.

· En stilling hvor du kommer til at arbejde meget selvstændigt.

· En stilling på 37 timer eller efter aftale.

· God og tæt Individuel oplæring.

Vi søger:
· En person der kan lide at arbejde selvstændigt.

· En person der er udadvendt, problemløsende og grundig i de rutinemæssige opgaver.

· En person der er nysgerrig og har en professionel tilgang til patienten og samarbejdspartnere.

· En person der har overskud, og som vil kunne engagere sig i en ny faggruppe.

· En person med lyst og vilje til at dygtiggøre sig inden for et område, som vil være nyt og anderledes.

· En person der har lyst til at undervise, oplære og formidle.

· Det er ikke en forudsætning at du i forvejen har kendskab til tryktanksbehandling.


Om Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og et tæt samarbejde med hospitalets øvrige specialer.

Afdelingen er organisatorisk opdelt i klinisk anæstesi/opvågning og intensivområdet. I de kommende år flytter vi til det nye OUH, hvilket giver spændende muligheder og kan medføre organisatoriske ændringer.

Vi arbejder målrettet med at skabe et godt arbejdsmiljø, høj faglig kvalitet og gode muligheder for udvikling, uddannelse og forskning. Vores fælles strategi Hele patienten danner rammen om vores arbejde og beskriver de værdier og mål, vi hver dag arbejder efter – til gavn for patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Ansøgningsfrist, samtaler samt løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 19. august 2026.
Samtaler afholdes i uge 35, 2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Ansættelsesbrøk på 37 timer ugentlig eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomsten mellem danske Regioner og DSR.
Ved ansættelse indhentes referencer og børneattest. Send din ansøgning, CV og autorisation via link i stillingsopslaget.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension - læs mere her.
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.


Er du blevet nysgerrig på at se, hvad vi laver og høre mere om hvordan HBO-behandling foregår, kontakt da oversygeplejerske Stig Friis Kristensen eller sygeplejeansvarlig anæstesisygeplejerske Morten Hartvig Pedersen på tlf. 65414763

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6e37436d-5ad9-4d97-a028-5ade22139aa1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet