Sygeplejerske til Øre-Næse-Halsambulatorie og operationsafsnit i Odense og Svendborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sygeplejerske, og har du lyst til at blive en del af vores velfungerende team i Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorie, så er det nu, du skal sende os din ansøgning.

Vi søger en sygeplejerske til fast stilling i vores ambulatorie med funktion i både Odense og Svendborg. Tiltrædelse d. 1. maj 2024 eller efter aftale.

Arbejdstiden er en blanding af dagvagter og aften-MDT-vagter i vores kræftpakke.
Andre typer vagter i afdelingen vil kunne forekomme.

Velkommen til F-ambulatorie og operationsafsnit
Du bliver en del af en kollegagruppe på 35 sygeplejersker, der har skiftende funktioner i ambulatorie og operationsafsnit.

Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling F er Region Syddanmarks højtspecialiserede øre-næse-halsafdeling og tæller ca. 120 medarbejdere fordelt på afsnit på OUH i Odense og i Svendborg.
Vi diagnosticerer og behandler elektive og akutte patienter i alle aldre med kirurgiske og medicinske sygdomme i øre, næse eller hals. En stor andel af vores patienter udredes i kræftpakkeforløb, og du vil blive en del af et engageret tværfagligt team, der brænder for at give patienter med mistanke om hoved-halskræft og deres pårørende et godt forløb.

Sygeplejen i ambulatoriet er kompleks, afvekslende og med patienten i centrum. Vi har korte patientforløb og korte kontakter, hvor gode kommunikative færdigheder, empati og god instrumentel sygepleje er en forudsætning.

Vi sætter en ære i at yde en professionel sygepleje med højeste faglighed og fokus på udvikling og forskning og stræber efter at være en rigtig god arbejdsplads for vores dygtige medarbejdere.

Din profil
Du har lyst til at arbejde med korttidssygepleje med mange kontakter dagligt. Du kan bevare roen og overblikket i en travl hverdag.
Du vil engagere dig fagligt og personligt og medvirke til udvikling i afsnittet. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og kan arbejde med patienten i centrum. Du vil trives med at have funktion på to forskellige matrikler.
Det gode arbejdsmiljø har høj prioritering hos os, og vi ønsker derfor, at du bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde og det gode kollegiale fællesskab.


Vi tilbyder
Et spændende speciale med mange udfordringer. Du bliver tilknyttet mentorer og får en individuel introduktion og oplæring, der tager udgangspunkt i dine kvalifikationer. Du bliver en del af en alsidig gruppe af engagerede kolleger, som har øje for hinanden og som er gode sammen både professionelt og socialt. Du har indflydelse på egen vagtplan gennem ønskeplaner.

Hvis du vil vide mere om jobbet og om os
er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Louise Livoni på tlf. 21285681. Du er også velkommen til at kigge forbi – vi er beliggende i højhuset, stueetagen indgang 23 i Odense og indgang 65, 2. sal i Svendborg.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Du kan læse mere om vores afdeling på www.ouh.dk/afdf

Ansøgningsfrist: 13. marts – ansættelsessamtaler afholdes i uge 12.

Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004662

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet