Sygeplejerske til Øjenambulatorierne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling 37 timer/uge med start 1. januar eller efter aftale.

I oplæringsperioden arbejder du på hverdage fra 7:00-15:00, 7:00-15:30 eller 7:30-15:30.

Der er dagligt én tidlig vagt 6:45-14:45 og én senvagt 7:30-18:00.

Der er dagligt én aftenvagt: 15:00-22.00 med efterfølgende rådighedsvagt fra hjemmet kl. 22.00-07.00.

Øjenafdelingen har akutfunktion på alle årets dage inkl. helligdage.

Alle sygeplejersker indgår efter oplæringsperioden i en rotationsordning mellem de forskellige øjenambulatorier og med de forskellige vagttyper og vagtdækning. I ambulatorierne er der et stort flow af både akutte og elektive patienter, hvilket kræver et godt overblik og stor fleksibilitet i det daglige arbejde. Forløbene er kendetegnet ved korte patientkontakter.

​En arbejdsdag i øjenambulatoriet kan være meget forskelligartet, alt efter hvilket ambulatorium man har funktion i. Der behandles patienter inden for alle aldersgrupper. Arbejdsopgaverne kan eksempelvis bestå af præ- og postoperativ pleje af dagkirurgiske patienter, selvstændige ambulatorier hvor man tager sig af patienter med aldersrelateret maculadegeneration, information og vejledning, udførelse af øjenundersøgelser, vagtsygeplejerske der hjælper for- og bagvagt med akutte øjenpatienter. I vagterne modtages akutte patienter i øjenambulatoriet.

Øjenafdelingen har udover 4 ambulatorier også et operationsafsnit.

​​Hvad vil vi forvente af en ny kollega

  • Du brænder for at arbejde med korttidssygepleje
  • Du har teknisk snilde, da der er en del teknisk udstyr der betjenes af sygeplejersker
  • Du er motiveret for at skabe gode patientforløb
  • Du er fleksibel og er vant til at arbejde selvstændigt
  • Du har teamånd og gode samarbejdsevner
  • Du er engageret og tager ansvar for egen læring og udvikling
Hvad kan du forvente af os

  • Grundig introduktion og oplæring til Øjenspecialet
  • Et spændende og selvstændigt job
  • Lægeambulatorier og selvstændige sygeplejeprogrammer i tæt samarbejde
  • En travl og dynamisk arbejdsplads med fokus på kvalitet, nytænkning og faglig udvikling
  • Fagligt kompetente og engagerede kolleger
  • Fokus på et åbent og positivt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden
Er du blevet nysgerrig, så skriv en ansøgning til os - vi vil glæde os til at læse den.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Birgitte Engholm Nielsen tlf. 6541 5835 eller mail Birgitte.Engholm.Nielsen@rsyd.dk.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst med den faglige organisation & Region Syddanmark. Såfremt du ikke kommer fra en stilling i Region Syddanmark, vil der være prøvetid. Der indhentes børneattest.

​Ansøgning og CV sendes via nedenstående link senest den 22. november 2023.

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag 27. november 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937277

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet