Sygeplejerske til infektionsmedicinsk afdeling med indflydelse på vagtplanen og stærkt teamsamarbejde

dato

Som sygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling Q bliver du en del af et helt særligt fælleskab skabt af kolleger med mange forskellige kompetencer. Vi søger en sygeplejerske, 37 timer/uge i blandede vagter med stor indflydelse på egen vagtplan. På Infektionsmedicinsk afdeling vægter vi faglig udvikling og refleksion højt og tilbyder bl.a. et individuelt oplæringsprogram, undervisning, og supervision for nyansatte.

Vi er en gruppe fagligt velfungerede og engagerede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og læger, der har brug for dig til at indgå i vores team.

Vi er et team, der er gode til at passe på hinanden og vægter sygeplejen højt i vores dagligdag. Vi har masser af humor, rummelighed og et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Infektion kan påvirke alle organer i kroppen, og sygeplejen består derfor af tæt observation med afsæt i en ABCDE-tankegang. Vores tætte tværfaglige samarbejde inkluderer også fysio- og ergoterapeuter. Vi har et stort fokus på den psykiske omsorg, kommunikation og den relationelle sygepleje.



Bliver du en del af afdeling Q1, tilbyder vi bl.a.:

  • Sygepleje til patienter i isolation
  • Målrettet sidemandsoplæring
  • Klinisk specialist med supervisorfunktion
  • Simulationstræning i SimC
  • Månedlig refleksion for nyansatte


Mere om sygepleje på Q1
Sengeafsnit Q1 rummer 15 sengepladser - heraf 2 intermediære pladser med overvågningsudstyr samt 2 slusestuer til isolation.

Afdeling Q varetager diagnostik, behandling og pleje af patienter med akutte og kroniske infektionssygdomme. I Region Syddanmark er afdelingen ansvarlig for den højtspecialiserede behandling af patienter med alvorlige infektionssygdomme, tropesygdomme, HIV og kronisk virushepatitis. På Q1 er infektionssygdommene oftest meningitis, encefalitis, spondylodiskitis, svær pneumoni og sepsis. Samtidig er Q en del af det medicinske beredskab til håndtering af udbrud af smitsomme sygdomme/epidemier.

På det Nye OUH får vi eget sengeafsnit med højisolationspladser i tæt tilslutning til ambulatorium og daghospital.



Løn- og ansættelsesforhold
Vi aftaler løn og ansættelse i henhold til overenskomsten mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af Lokal løndannelse. Vi tilbyder derfor en attraktiv kompetenceløn, som forhandles med dig ved ansættelsen. Der vil være en prøvetid på 3 måneder, hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark.

Tiltrædelse efter aftale. Arbejdstiden er 37 timer/uge eller efter aftale.



Ansøgning, samtaler og kontakt
Ansøgningsfrist d. 13. maj. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 20. maj. Stillingen er til besættelse d. 1. juli 2026 eller efter aftale.



Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du er interesseret i at høre mere om eller se afdelingen, er du vedkommen til at kontakte oversygeplejerske Vibeke Barner Jensen pr. mail vibeke.barner.jensen@rsyd.dk eller tlf. 2149 8528.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a32b6eca-bc8c-4c26-970f-afb6bf5939aa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet