Sygeplejerske søges til engageret team med fokus på faglighed og arbejdsglæde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af en personalegruppe, hvor faglighed og arbejdsglæde går op i en højere enhed, så søger vi en sygeplejerske snarest muligt.

Vi har en stilling ledig i sengefællesskabet MCS, som lige nu består af to afsnit, MCS1 og MCS2, med 34 sengepladser. På det nye OUH vil afsnittene blive lagt sammen til et.

Stillingen er på 30-37 timer, alt efter hvad du ønsker. Weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Hvem er vi

Vores sengefællesskab består af 3 teams – endokrinologisk, reumatologisk og medicinsk gastroenterologisk team, hvor der varetages højtspecialiseret behandling af patienter inden for diabetes, endokrine sygdomme, gigt- og bindevævssygdomme samt sygdomme i mave-tarm kanalen.

Du vil blive tilknyttet ét af specialerne, som vil være din base i en lang periode. På længere sigt forventer vi, at du er indstillet på at tilegne dig kompetencer inden for de øvrige specialer.

Vi tilbyder

  • Engagerede og kompetente kolleger som sætter fagligheden højt
  • Struktureret introduktions- og oplæringsprogram med undervisning i specialerne
  • Faglig sparring og udvikling – altid med patienten først
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø hvor ordentlighed og godt humør vægtes højt
  • Nærværende og anerkendende ledelse
Vi søger en sygeplejerske der

  • Brænder for klinisk sygepleje
  • Er fleksibel og positiv overfor nye tiltag og tager ansvar for egen læring
  • Er indstillet på at arbejde engageret og fordybe sig
  • Vil bidrage til det gode arbejdsmiljø med faglighed, ordentlighed, omstillingsparathed og et godt humør
Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring som sygeplejerske er ikke afgørende, det vigtigste er, at du har lysten til at arbejde hos os. Din oplæring vil blive tilpasset i forhold til dine kvalifikationer og kompetencer. På afdelingen bliver man som ny sygeplejerske ansat i en toårig uddannelsesstilling. Det betyder, et skræddersyet oplæringsforløb med hyppige statussamtaler, tilknyttede mentorer samt relevante kurser som understøtter din kompetenceudvikling.

Hør mere:

Kontaktoplysninger:

Du er meget velkommen til at ringe til Oversygeplejerske Charlotte Riddersholm, oversygeplejerske Lukas L.K.H. eller Chefsygeplejerske Jane Brudvig-Lauridsen, hvis du gerne vil vide mere om stillingen. Efter aftale giver vi også gerne en lille rundvisning og uformel snak om indholdet i stillingen, så du har de bedst mulige forudsætninger for at vurdere, om det er rette stilling for netop dig.

Løn- og ansættelsesforhold:

Aflønningen sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist 23. juni 2024.

Vi ansætter løbende så send din ansøgning, gennem linket i jobannoncen, med det samme.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065671

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet