Projektsygeplejersker til Forskningsenheden for infektionssygdomme
Vil du være med til at forske i fremtidens tilbud til patienter med infektionssygdomme – og samtidig gøre en forskel for indlagte patienter? Så har vi lige den stilling, du leder efter! Vi søger sygeplejersker til ansættelse med delt tjeneste i Forskningsenheden for infektionssygdomme og sengeafsnit Q1 i en 50/50 stilling med weekendvagt hv. 3 – 4 weekend.
Med denne stilling får du optimale muligheder for udvikle dine kompetencer både i bredden og i dybden. Du vil arbejde både patientnært på sengeafsnittet og detaljeret i forskningen; dermed få det bedste fra begge verdener.
Forskningsenheden
Hverdagen i forskningsenheden er meget varieret med både kliniske og administrative opgaver. Du vil blive trænet i tilknyttede studier, hvor du kan have forskellige roller afhængig af din erfaring og studiets karakter. Du vil i denne forbindelse arbejde med en høj grad af selvplanlægning ift. dine og fælles ansvarsområder, i et tæt samarbejde med dine erfarne kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
Dine kliniske opgaver vil bl.a. være:
- Screening ifm. inklusion af deltagere.
- Planlægning af - og gennemførelse af deltagerbesøg.
- Blodprøvetagning og klargøring af prøver til nedfrysning og evt. forsendelse.
- Måling af vitale værdier.
- Observation af deltagere efter indgift af forsøgsmedicin.
- Løbende dataindsamling og indtastning.
- Opdatering og ajourføring af databaser.
- Samarbejde med monitorer i firma- og investigatorinitierede studier.
- Deltagelse i relevante møder og kurser.
Sengeafdelingen, Q1
Q1 rummer 15 sengepladser heraf 2 intermediære pladser med overvågningsudstyr og 2 slusestuer til isolation. Afdeling Q er en del af det medicinske beredskab til håndtering af udbrud af smitsomme sygdomme og epidemier og på det nye OUH får vi sengeafsnit indrettet til håndtering af patienter i højisolation.
Som sygeplejerske på Q1 vil din hverdag også være varieret og du vil varetage klinisk sygepleje til patienter med indlæggelseskrævende og alvorlige infektioner sammen med afdelingens team af primært erfarne, men også yngre sygeplejersker og assistenter. I sygeplejen har vi stort fokus på omsorg, kommunikation og relationel sygepleje, samt på at være gode samarbejdspartnere for de mange tværfaglige kolleger, der også er en del af patienternes forløb.
Introduktion og oplæring til begge funktioner sikrer vi gennem et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, sidemandsoplæring og let adgang til sparring og support i dagligdagen. For at give en optimal introduktion, vil du være fast i forskningsenheden frem til 30/4 2027. De efterfølgende 4 måneder vil du være på Q1. Herefter overgår du til 50/50 fordelingen, med 2 uger hvert sted.
Du vil blive en del af et team af fagligt dygtige og engagerede kolleger, der har et fantastisk sammenhold både i forskningsenheden og på Q1. Arbejdsmiljøet understøtter vi desuden med bl.a. tæt ledelsessparring, faglige og sociale arrangementer og på Q1 desuden, mindfullness og refleksion.
Vi søger en kollega med følgende profil:
- Sygeplejerske med minimum 3 års klinisk erfaring – gerne fra medicinsk speciale, ambulatorium, primær sektor eller praksis.
- Gerne med erfaring fra kliniske- og/eller firmainitierede studier.
- Som brænder for både klinisk sygepleje og forskning.
- Trives med en varieret, omskiftelig og til tider hektisk hverdag med høj grad af selvplanlægning og mange bolde i luften.
- Gerne GCP R3 certificeret - ellers bliver du det.
- Gode IT-færdigheder.
- Behersker engelsk i skrift og tale.
- Har en imødekommende, serviceorienteret og åben tilgang til andre – både samarbejdspartnere og patienter/borgere fra alle samfundslag.
- Er en holdspiller, der vægter det gode samarbejde og fællesskabet.
- Er struktureret, med godt overblik og god til at organisere og koordinere.
- Har sans for detaljer og ordentlighed.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist: 15. juni 2026.
Samtaler afholdes d. 22. juni, om eftermiddagen.
Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale.
Løn – og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder i forskningsenheden Helle Vibholm på tlf. 2370 5964 eller Vibeke Barner Jensen, Q1 på tlf. 6541 5881.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d65027ae-00f8-46ab-b52a-c91a9189852a