Sygeplejerske, jordemoder eller person med anden sundhedsfaglig uddannelse søges til vikariat som genetisk vejleder i Klinisk Genetisk Afdeling, OUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af en afdeling i stor vækst og inden for et speciale i rivende udvikling, hvor patienten sættes først, så søger vi pr. 1. april 2024 en vikar for genetisk vejleder, foreløbigt for en periode på 9 måneder. Du er uddannet sygeplejerske eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse. For at trives i funktionen som genetisk vejleder, er det helt afgørende, at du trives med administrativt arbejde samt motiveres af at have mange bolde i luften. Det genetiske speciale er en spændende, men samtidig lille niche, inden for det sundhedsfaglige område, og der er derfor ikke forventning om, at du har fagligt kendskab til genetikken. Til gengæld forventes det, at du har lyst og mod på at skulle sætte dig ind i et nyt speciale helt fra bunden, hvor du samtidigt trækker på erfaring fra tidligere ansættelser.

Klinisk Genetisk Afdeling består af et laboratorium og et ambulatorium og varetager klassiske funktioner inden for specialet klinisk genetik, det vil sige genetisk rådgivning og udførelse af en bred vifte af genetiske analyser både præ- og postnatalt (ca. 6500 årligt). Der er til afdelingen endvidere knyttet en meget aktiv forskningsenhed, og flere centre er forankret på afdelingen.

Den ledige stilling er knyttet til ambulatoriet og dermed de ambulante patientforløb med genetisk udredning og rådgivning. Afdelingen har ca. 3000 rådgivningsforløb pr. år og deltager desuden aktivt i tværgående klinisk samarbejde om udredning og rådgivning. Som genetisk vejleder vil du indgå i tæt samarbejde med afdelingens øvrige personale, herunder særligt genetiske vejledere, læger og lægesekretærer.

Som genetisk vejleder bliver dine opgaver at:

  • Bidrage til genetisk udredning af patienter inden for udvalgte sygdomsgrupper med selvstændig optagelse af familieanamnese, optegnelse af stamtræ og verificering af diagnoser.
  • Bidrage til den videre ambulante funktion og det videre kontrolforløb.
  • Bistå lægerne inden for opgaver, som kompetencemæssigt kan udføres af en genetisk vejleder.
Vi søger dig, der:
  • Er uddannet sygeplejerske eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. jordemoder, kan du komme i betragtning til stillingen. Erfaring med koordinering af patientforløb er en fordel, men ikke et krav.
  • Har erfaring med patientkontakt.
  • Trives med administrativt arbejde.
  • Kan planlægge, strukturere og prioritere arbejdsopgaver med høj grad af selvledelse, ansvar og effektivitet i en ofte travl dag med mange bolde i luften.
  • Kan fungere i et job, hvor skrivebordet aldrig er helt ryddet.
  • Er god til at kommunikere, og som anvender en åben og ærlig kommunikation.
  • Er engageret og kvalitetsbevidst.
  • Ønsker at bidrage til at højne det faglige niveau, og som anerkender og arbejder ud fra, at ensartethed og standardisering er væsentligt for at sikre høj kvalitet i arbejdet.
  • Der har høj grad af ansvarsbevidsthed i forhold til både arbejdsopgaver, kolleger og afdelingen som helhed.
  • Udviser aktiv deltagelse i personlig og faglig udvikling.
  • Har viden om genetik, eller har interesse for at få det.
  • Er fortrolig med anvendelse af IT, herunder Officepakke og EPJ.
  • Bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
  • Grundig introduktion og oplæring til funktionen klinisk genetisk vejleder. Der findes aktuelt ingen formaliseret uddannelse, men oplæring vil foregå som sidemandsoplæring/mesterlære og ud fra skriftlige retningslinjer/instrukser og med brug af uddannelses- og kompetencekort.
  • Mulighed for deltagelse i relevant undervisning.
  • Tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personale.
  • En alsidig, selvstændig og udfordrende hverdag, hvor nye tiltag og arbejdsopgaver jævnligt implementeres.
  • At blive del af en afdeling, hvor der er stor respekt for hinanden faggrupperne imellem, og hvor vi arbejder ud fra devisen om, at alle er lige vigtige i målet mod at sikre høj kvalitet i vores patientforløb.
  • En afdeling, hvor vi lærer af fejl og undrer os fremfor at antage.
  • Et spændende speciale i rivende udvikling.
  • Et godt socialt arbejdsmiljø, som jævnligt også plejes uden for hospitalets rammer.

Hvis du har spørgsmål Er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marianne Præstegaard på tlf.: 6541 3974 eller 2126 2858.
Funktionsbeskrivelse kan ses her.


Løn- og ansættelsesforhold I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings-og takstnævn og relevante faglige organisation.



Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 26.02.2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979998

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet