Sygeplejerske eller jordemoder søges til team for gravide og barslende familier

dato

Brænder du særligt for at arbejde med gravide kvinder og barslende familier? Så har du chancen for at blive en del af vores fantastiske team, hvor høj faglighed, trivsel og tværfagligt samarbejde er i fokus. Tiltrædelse 1/10- 2026 eller efter aftale.

Vi tilbyder:

  • Et struktureret oplæringsprogram med relevant undervisning inden for generelle medicinske sygdomme og patologiske graviditets- og barselskomplikationer.

  • Tværfagligt samarbejde hvor sygeplejersker, jordemødre og læger bruger hinanden aktivt i varetagelsen af de komplekse graviditets- og barselsforløb.

  • Et alsidigt og afvekslende arbejdsfelt, som rummer patientforløb under indlæggelse og ambulante forløb i barselsklinikken.

  • Årlig intern team træning med udgangspunkt i afsnittets patientforløb samt årlig undervisning/træning i behandling af det akut dårlige barn.

  • CTG undervisning med fokus på de specifikke gravide risikogrupper i afsnittet

  • Sidemandsoplæring/følgevagter i introduktionsperioden og et generelt fokus på sparring mellem kolleger, mono- såvel som tværfagligt.

  • Et arbejdsmiljø hvor vi i hverdagen bevidst arbejder med en åben dialog, gennemsigtighed samt vægter social kapital.

  • Arbejdstidstilrettelæggelse via ”HosInfo” og dermed indflydelse på egen vagtplan. På en normperiode på 12 uger planlægges med ca. 20 ulempevagter samt weekend arbejde svarende til hver 3 uge.

  • Et tæt samarbejde med fødeafsnit, klinik for igangsættelse, akut klinik for gravide og neonatalafsnittene H5 og H6.

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • Udføre sygepleje / jordemoderfaglig omsorg til de gravide og nybagte familier med fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats for hele familien

  • Sikre patientforløb der er baseret på høj faglig kvalitet og professionalisme

  • Skabe den gode relation med de gravide / den nybagte familie og de pårørende, så familien oplever helhed og kvalitet på en omsorgsfuld og respektfuld måde 

  • Tage aktiv del i at udvikle læringsmiljøet i afsnittet med fokus på faglig sparring og vidensdeling

  • Deltage i pædagogiske opgaver ift. jordemoder- og sygeplejestuderende

  • Tage aktivt del i afsnittets praktiske og driftsmæssige opgaver

Vi ønsker en kollega der:

  • Brænder for arbejdet med de gravide og de barslende familier

  • Tager del i at bevare det gode tværfaglige samarbejde og arbejdsmiljø

  • Har et højt fagligt engagement og som har lyst til at udvikle egne kompetencer og tage del i praksisudviklende tiltag i afsnittet

  • Arbejder energisk og proaktivt i en uforudsigelig hverdag

Præsentation af sengeafsnittet: I sengeafsnittet for graviditet og barsel på OUH, er der plads til 28 indlagte gravide og barslende kvinder. Fordelingen mellem antal indlagte gravide og barslende kan variere meget. Belægningen ses ofte med 1/3 gravide og 2/3 af barslende. Vi er et afsnit med stor kompleksitet og et højt patientflow og vi har et tæt samarbejde med fødegangen og børneafdelingen.

Vi har ambulatoriefunktioner, der varetager pleje og behandling af patienter i puerperiet i op til 7 dage efter udskrivelsen af mor og barn.

Vi modtager såvel akutte som elektive patienter. Den sygeplejefaglige og jordemoderfaglige omsorg stiler mod at styrke familien bedst muligt, så de under indlæggelsen opnår størst mulig egenomsorg og forældrekompetence, hvor nøgleordene medinddragelse og patientoplevet kvalitet er i fokus. Personalet arbejder ud fra en fælles regional ammepolitik, der tager udgangspunkt i WHO og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi er en stor tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, sygeplejesekretærer og serviceassistenter.

Afsnitsledelsen består af ledende overlæge Britta Blume Dolleris, vicechefjordemoder Lotte Drechsler og oversygeplejerske Betina Vrist-Rønn.

Løn – og ansættelsesforhold:

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.
Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst for Sundhedskartellet overenskomst 32.17.1.
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Hvis du er jordemoder og er interesseret i en kombinationsstilling mellem graviditet og barselsafsnittet og fødegangen er vi også åbne for at gå i dialog omkring dette.

Du er velkommen til at kontakte:

Vicechefjordemoder Lotte Drechsler, Mobil: 5142 6173

Oversygeplejerske Betina Vrist-Rønn, Mobil: 2329 2458

Ansættelsesudvalget består af vicechefjordemoder Lotte Drechsler, oversygeplejerske Betina Vrist-Rønn og medarbejdere fra afsnittet.

Ansøgningsfrist er d. 17/8-26. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og uge 35.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e84a211e-913e-49a8-8204-f0b49e128bbc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler