BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et stærkt projektleder-gen, og brænder du for at se events afviklet med succes? Er du en teamplayer, der ved at såvel det faglige som det sociale spiller en afgørende rolle for succes og kan du tale i øjenhøjde med studerende, der har mod på at starte egen virksomhed? Så er det her drømmestillingen for dig.
SDU Research & Innovation Organisation (SDU RIO) søger en dygtig kollega, der kan understøtte og sikre udviklingen af følgende centrale strategiske områder indenfor:
- Support på praktiske og administrative opgaver i startupmiljøet SDU Startup Station
- Koordinering og styring af events
- Bistå med at sikre datakvalitet i relevante CRM-systemer
- Koordinere opgavefordeling hos studentermedhjælpere
I stillingen som Startup- & Eventkoordinator vil du indgå i stærkt team med øvrige kolleger, der arbejder fokuseret på sikre det bedst mulige samarbejde mellem virksomheder, forskere, undervisere og studerende. Dit arbejde er er forankret på SDU campus Odense, hvor du vil blive en del af Team Incubation & Enterprising. Du får team-kollegaer i Odense, Slagelse, Sønderborg, Kolding, Esbjerg og Vejle.
Stillingens fokus
Som Startup- & eventkoordinator bliver du en del af et team på godt 20 dedikerede kollegaer forankret i SDU RIO. Du vil komme til at arbejde med opgaver, der primært fordeler sig i to spor:
SDU Startup Station (SDUs studenteriværksætteri-miljø).
Du har opgaver, der sikrer, at vores studerende har adgang til ressourcer i huset og er korrekt registreret i vores CRM-system. I tæt samarbejde med forretningsudviklere og kontorchefen i teamet, er du med til at drive løbende status- og udviklingsmøder og bliver på den måde en vigtig spiller for teamets sammenhængskraft på tværs af de campusser, hvor dine kollegaer er repræsenteret.
Events
Du er ansvarlig for projektledelse, afvikling og udvikling af en række større og mindre events, som tilfører vores studerende, faglige miljøer og eksterne partnere høj værdi. Opgaverne løses i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere og gruppen af studentermedhjælpere, som du forestår koordineringen af.
Din baggrund
Du sidder muligvis i dag som koordinator eller sekretariatsmedarbejder på en uddannelsesinstitution og er vant til at styre opgaver, hvor du sætter en ære i at levere værdiskabende løsninger for en række forskellige målgrupper. Det brede samspil mellem SDU RIO, universitetets fem fakulteter og det omkringliggende offentlige og private erhvervsliv stiller krav til høj faglighed samt stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Du har gode engelskkundskaber og er en stærk skriftlig og mundtlig formidler. Du er gerne fortrolig med 1:1 kommunikation med forskere, undervisere, studerende og eksterne partnere. Endelig ved du, hvad godt kollegaskab betyder, og du bidrager gerne til fællesskabet i teamet med humor, kreativitet og dit åbne mindset.
Hvem er vi?
Stillingen er forankret i SDU RIO, som understøtter samspillet mellem forskning, uddannelse, privat erhvervsliv og den offentlige sektor. Vi arbejder bl.a. med entreprenørskab og forretningsudvikling, karrierevejledning af studerende, men også forskerstøtte, kontraktjura, teknologiudveksling og patentering. SDU Startup Station er omdrejningspunktet for vores studenteriværksættermiljø og drives af SDU RIO, team Incubation & Enterprising.
Læs mere om SDU RIO her: www.sdu.dk/sdurio
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kontorchef Søren Land på mail soland@sdu.dk eller mobil 20 80 05 80.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat 1. december 2023 eller snarest muligt.
Ansøgningsfristen er d. 4. oktober 2023 kl. 23.59.59.
Tjenestested:
Dit arbejdssted vil være campus i Odense, men der kan forekommemøder på andre af SDUs campusser med jævne mellemrum.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/requisitions/preview/1089/?lastSelectedFacet=ORGANIZATIONS&selectedOrganizationsFacet=300000002634579
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909442