BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores studiekoordinator igennem mange år på uddannelsen i Idræt & Sundhed har valgt at gå på pension, søger Fakultetssekretariatet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet en struktureret og fagligt stærk AC-fuldmægtig til en stilling som studiekoordinator ved Idræt & Sundhed.
Studiekoordinatoren skal, i tæt samarbejde med engagerede kolleger, sikre de studerendes studieadministrative forhold på bachelor- og kandidatuddannelsen i Idræt & Sundhed. Studiekoordinatoren er uddannelsens koordinerende frontfigur i relation til fakultet, studieledelse, studienævn og andre interessenter. Du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på den daglige administration af og samarbejde omkring uddannelsen.
Ud over studiekoordinatorfunktionen vil du skulle varetage dispensationssagsbehandling på Medicin, indgå i fakultetets eksamensklageteam samt være koordinator på et særligt undervisningsforløb, ”Mennesker først”, på Medicin. Der kan også blive tale om andre studieadministrative og koordinerende opgaver i varierende art og omfang.
Stillingen er forankret under afdelingen SUND Uddannelse, i området Studieadministrationen. Området varetager blandt andet studienævnsbetjening og studentersagsbehandling, kvalitetsopgaver i relation til de enkelte uddannelser, opgaver relateret til klinikfordeling og optagelse på fakultetets uddannelser samt planlægning, administration og evaluering af undervisning og eksamen i samtlige fagelementer på fakultetets uddannelser.
Vi har en uformel kultur i et travlt sekretariat, hvor vi har fokus på opgavefællesskaber og finder gode løsninger til løbende optimering af arbejdsgange og -processer i et komplekst arbejdsfelt. Teamsamarbejde og kollegial sparring er en måde, vi arbejder på.
Der er tilbud om løbende kompetenceudvikling, og afdelingen har flekstidsordning. Vi har fleksibel konturkultur, hvilket bl.a. betyder, at der vil være mulighed for ad hoc-aftale om enkelte hjemmearbejdsdage, som det passer med arbejdsopgaver og mødeaktivitet.
Tiltrædelse pr. 15. december 2023.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- At sekretariatsbetjene studienævn og studieledelse
- At bidrage til opfyldelse af universitetets kvalitetspolitik på udvalgte områder, herunder monitorering og behandling af evalueringer, nøgletal etc.
- At yde administrativ bistand til vedligeholdelse og udvikling af uddannelsen
- At opdatere fagbeskrivelser og udbud i studieordningsdatabasen ODIN
- At vedligeholde uddannelsens hjemmeside
- At udarbejde en årlig uddannelsesberetning i samarbejde med studieledelsen
- At sagsbehandle merit- og dispensationsansøgninger på Idræt & Sundhed, samt dispensationsansøgninger på Medicin
- At sagsbehandle eksamensklager i samarbejde med fakultetets eksamensklageteam
- At koordinere og administrere forløbet ”Mennesker først” på Medicin
- At varetage forskellige typer af administrative driftsopgaver, både i omfang og art.
- Løbende at indgå i optimering og forbedring af den samlede studieadministrative indsats på fakultetet i henhold til universitetets kvalitetspolitik.
Faglig og personlig profil. Vi ser gerne, at du har:
- En relevant akademisk uddannelse, f.eks. fra samfundsfag (gerne jura), sundhedsvidenskab eller humaniora (gerne med fokus på kommunikation og organisation)
- Konkret erfaring med sagsbehandling og administration fra universitetssektoren
- Udpræget forståelse for forskellige niveauer af kompleksitet i store organisationer og din rolle heri
- Erfaring med og kompetence for juridiske problemstillinger
- Erfaring med kvalitetsarbejde i universitetssektoren
- Særdeles gode samarbejdsevner samt skriftlige og mundtlige kommunikationskompetencer
- Erfaring med struktur, data og systematik i din opgaveløsning
- Drive til at påvirke og udvikle jobindhold og arbejdsform
- Besiddelse af IT-værktøjer på højt niveau samt lysten og evnen til at sætte sig ind i nye (vi arbejder hovedsageligt i Microsoft Office-pakken, Acadre, ODIN, SiteCore, Itslearning og STADS)
Du skal være selvstændig, relationsskabende og initiativrig. Derudover skal du have fokus på at levere høj faglig kvalitet til fastsatte deadlines.
Stillingen er placeret i Odense. Fakultetssekretariatet har til huse i nybyggede lokaler på Campusvej, tæt ved Nyt OUH.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til områdeleder Kirsten Zeuthen, tlf. 6550 3234 eller uddannelses- og sekretariatschef Merete Munk, tlf. 6011 2926.
Ansøgning, overenskomst, m.v.
Ansættelsen finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgningsfrist: 27. september 2023.
Samtaler afholdes i uge 41 2023.
Ansættelse pr. 15. december 2023.
Tjenestested: Odense.
Ansøgning bedes venligst sendt via universitetets hjemmeside
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/requisitions/preview/1077
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906014