BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en struktureret forvalter med erfaring fra sundhedsvæsenet og er i stand til at håndtere en travl hverdag, hører vi meget gerne fra dig.
Enheden for Digital Innovation hos Syddansk Sundhedsinnovation søger en forvalter, som vil være med til at opbygge, strukturere og sætte retning for fremtidens telemedicinske indsats.
I enheden arbejder vi med digital innovation, herunder projekter inden for digitalt samarbejde på tværs af sektorer, sundhedsteknologi og telesundhed. Enheden er organiseret i tre teams.
Der søges en forvalter til opbygningen af en ny funktion der skal håndtere service, support og logistik i forbindelse med indførelsen af et nyt tværsektorielt telemedicinsk tilbud. Du kan læse mere om det nye telemedicinske tilbud her: https://faelleskommunalsundhed.dk/telekol/
Som forvalter vil du komme til at varetage en bred palet af forskelligartede opgaver inden for den nye funktions portefølje. Du vil blandt andet skulle bistå med at strukturere, planlægge og koordinere mange af de facetter der vedrører service, support og logistikdelen af tilbuddet. Det kan indebærer kontakt med leverandører, samarbejde med klinikere fra både region og kommuner samt telefonisk support til både klinikere og borgere.
I Telesundhedsteamet vil du sammen med projektlederne få ansvar for at sikre fremdrift og leverancer til aftalt tid, og du vil indgå i et team af dygtige kollegaer der værdsætter service og samarbejde. Du vil arbejde med avancerede digitale løsninger og være med til at skabe fremtidens digitale sundhedsvæsen, hvor vi stadig udforsker og udvikler nye innovative projekter. Omdrejningspunktet i projekterne er digitale løsninger, der alle skal understøtte de kliniske arbejdsgange og give værdi for klinikere og patienter.
Faglige kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du har:
- En relevant uddannelse på minimum bachelorniveau.
- Erfaring som forvalter og gerne af systemer relateret til sundhedsvæsenet
- Indsigt i sundhedsvæsenet og kendskab til sundhedsinnovation.
- En god forståelse for digitalisering af forretningsprocesser.
- Erfaring med at indgå i projektarbejde.
Personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Kan arbejde selvstændigt og indgå i samarbejder på tværs.
- Kan bevare overblikket og se sammenhænge.
- Kan analysere, kortlægge og koordinere aktiviteter i samarbejde med mange interessenter.
- Er en dygtig kommunikator både mundtligt og skriftligt.
- Tager ejerskab og ansvar for dine opgaver
- Har sans for detaljen, men samtidig kan bevare overblikket og se sammenhænge.
- Trives i en hverdag, hvor opgaver til tider skal løses med en kort deadline
Om stillingen
Vi tilbyder en stilling i en specialiseret og udviklingsorienteret organisation med varierende og udfordrende opgaver inden for en sektor i rivende udvikling, hvor du er med til at samskabe fremtidens sundhedsvæsen. Digitalisering er et vigtigt omdrejningspunkt for udviklingen i Region Syddanmark. Der er stadig mange uopdyrkede områder, der skal tages hånd om, og vi har mange spændende og innovative projekter i støbeskeen.
Du vil indgå i enheden Digital Innovation, som består af 27 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle brænder for at forbedre sundhedsvæsenet både for og sammen med patienter og sundhedspersonale.
Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere. Vi lægger derfor vægt på faglig og personlig udvikling, og sørger for at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.
Om os
Syddansk Sundhedsinnovation er en stabsfunktion i Region Syddanmark, der arbejder med innovation fra idé til implementering. Vi samskaber løsninger til fremtidens sundhedsvæsen og understøtter regionens sygehuse og de sociale centre i at udvikle deres ydelser og services, som svar på nuværende og fremtidige udfordringer i det danske sundhedsvæsen. Projektporteføljen i Syddansk Sundhedsinnovation omfatter foruden tværsektoriel sundheds-it og digital innovation også innovationsprojekter med fokus på brugerkvalificering af byggerier, udvikling og test af velfærdsteknologiske løsninger, fundraising samt udvikling af innovationskultur.
Du bliver en del af en stab, der består af ca. 60 medarbejdere med mange forskellige specialistkompetencer. Du kan læse mere om Syddansk Sundhedsinnovation på www.syddansksundhedsinnovation.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid, og arbejdsstedet er i Forskerparken i Odense. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, og stillingen ønskes besat pr. 1. november 2023 eller snarest derefter.
Flere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Teamkoordinator Lise Døj-Bendixen på tlf. 24 84 43 52. Ved spørgsmål relateret til ansættelsesvilkår kan du kontakte Enhedschef Christian Mercado på tlf. 26 17 67 75.
Lyder stillingen interessant? Så send os din ansøgning, så vi har den senest søndag d. 3. september 2023.
Vi forventer at holde første samtalerunde fredag den 15. september. Går du videre, vil der være anden samtale fredag den 22. september. Begge samtaler er i Odense.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddansk Sundhedsinnov@tion, Forskerparken 10, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226212&DepartmentId=10550&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889633