BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Syddansk Erhvervsskole søger underviser til dansk som andetsprog i AMU. Derudover kan fagene FVU- dansk og FVU-Start på Forberedende voksenundervisning komme i spil. Ansættelsen er i Studie og Vejledningscenteret på Syddansk Erhvervsskole i Odense.
Jobbet
Du vil komme til at arbejde i et fleksibelt læringsmiljø og deltage i et dynamisk lærerteam, der repræsenterer mange forskellige undervisningskompetencer. Vi har alle en naturlig interesse i kursisternes/elevernes udvikling, deres aktuelle livssituation og vi indgår støttende og anerkendende i deres læreprocesser.
Du skal kunne varetage undervisning i dansk, samfundsfag og det danske arbejdsmarked med mulighed for at byde ind på andre spændende opgaver inden for voksenuddannelsesområdet. Da vi har et stort eksternt netværk, kan efteruddannelsesforløb for virksomheder ligeledes være en del af opgaven.
Afdelingens primære arbejdsopgaver er at forberede voksne kursister og elever til at begynde erhvervsuddannelse på GF2.
Ansøgerprofil
Vi søger en engageret underviser med erfaring inden for undervisning af flersprogede kursister på voksen- og efteruddannelsesområdet. Endvidere skal du kunne skabe gode relationer til både det private og offentlige erhvervsliv herunder de faglige organisationer og institutioner, som er vigtige samarbejdspartnere i Studie- & Vejledningscenterets undervisningsaktiviteter.
Din formelle baggrund kan f.eks. være læreruddannelsen med relevant efteruddannelse. Desuden har du mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Jobbet er udfordrende både fagligt og personligt og vi forventer, du er villig til at bringe dig selv i spil og skabe professionelle, faglige relationer i den enkelte undervisningssituation og i teamet.
Om ansættelsen
Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer 18 % pensionsordning. Arbejdssted er i Odense med en arbejdstid på 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser, hvor vi lægger vægt på fleksibilitet i planlægning og tilrettelæggelse i lyset af familievenlig personalepolitik.
Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse foregår i arbejdstiden og indgår i ansættelsen.
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest torsdag den 14. september 2023. Tiltrædelse efter aftale. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 38.
Yderligere oplysninger
Kontakt afdelingsleder Michael Clement på telefon 2068 3828 for at høre mere om stillingen og dine muligheder på skolen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Erhvervsskole, Munkebjergvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=sde&JobNoticeId=1491
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900123