Sundhedsfaglige medarbejdere til Plejehjemmet Marienlund
Går du med tanker om at blive en del af sundhedsfaglig medarbejder, så har du nu en unik mulighed, da vi søger faste afløsere til Plejehjemmet Marienlund. Plejehjemmet ligger centralt i Odense, og vi har gratis parkeringspladser.
Er du under uddannelse eller har erfaring fra tidligere jobs, så søger vi på Plejehjemmet Marienlund medarbejdere.
Stillingen er på minimum 10 timer/uge og med fx fast arbejdsweekend hver 2. weekend.
Om dig og jobbet
Som vores nye kollega, har du gerne erfaring i arbejdet med ældre mennesker, samt en virkelig stor lyst til at involvere dig i deres liv og udfordringer. Du har en god menneskelig forståelse og er et hjertevarmt, åbent og tålmodigt væsen med et anerkendende menneskesyn. Du er god til at møde nye mennesker og er interesseret i at skabe relationer til både beboere, kollegaer og pårørende. Du mister ikke så let overblikket, og hvis du gør, så finder du det nemt igen.
Vi ser gerne, at du:
- er god til at danne relationer
- ser det gode pårørendesamarbejde som en vigtig opgave
- ser dine kollegaer som vigtige sparringspartnere
- er stabil
Kort om Plejehjemmet Marienlund
Marienlund er et ”blandet” plejehjem og hos os bor der 54 skønne mennesker med forskellige udfordringer i deres 3. alder, flere med demens lidelser. Det stiller spændende krav til os som personale, og på Marienlund skubber vi gerne til vores vanetænkning, med beboernes mål for øje. Der er ikke langt fra idé til handling, og der lyttes til gode forslag og ideer.
Der er selvfølgelig en del plejeopgaver, og samtidig er der brug for støtte og rammer til det sociale liv og aktiviteter, der giver beboerne nye oplevelser og livsglæde. Vi vil gerne tænke på Marienlund som et godt, trygt og rart hjem for de mennesker der bor her. Vi er en arbejdsplads, hvor der er en synlig og engageret ledelse og gode kollegaer, og selv i en travl hverdag gør vi plads til smil og grin, samt viser omsorg for hinanden. Vi går op i relations arbejde, samt det organisatoriske medlemskab, og vi øver os hele tiden i at blive mere skarpe. I en hektisk hverdag forsøger vi at gribe de små stunder, og gøre dem til stjernestunder.
Vi tilbyder
- Vi vægter trivsel og det gode arbejdsmiljø meget højt
- En arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for indflydelse på planlægning af arbejdsopgaverne og hvor der er plads til udfoldelse og nytænkning
- En arbejdsplads med mange muligheder og fleksible løsninger
Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation, og du vil blive ansat som fast vikar jf. Protokollat 1 i Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder – social og sundhedspersonale.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte assisterende plejehjemsleder Pia Vester på tlf. 6551 3130
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 7. august 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, og du bliver indkaldt pr. telefon
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/13290e9d-e34b-42f1-8026-4fae8fa52c95