BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at udføre sundhedsfaglig risikovurdering af kemiske stoffer? Har du samtidig flair for struktur og forvaltning, og trives med skarpe deadlines? Så har vi måske jobbet til dig.
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er, at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er, at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.
Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1.200 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.
Opgaver i enheden og organisering
Den ledige stilling er i enheden Pesticider. Vi arbejder for at beskytte miljø og sundhed gennem regulering af pesticidområdet. Enheden består af ca. 55 medarbejdere. Vi er organiseret med et chefteam på to kontorchefer og fire funktionsledere. Vores opgaver spænder bredt fra godkendelse af pesticider, til regulering af anvendelsen af pesticider og over til deltagelse i EU-samarbejde.
Du kommer til at høre hjemme i godkendelsesgruppen, som er på 35 medarbejdere, men du kan også komme til at arbejde på tværs af enheden. Godkendelsesopgaverne løses i teams af sundheds- og miljøfaglige kollegaer, kemikere, jurister og administrative medarbejdere og i henhold til EU- og national lovgivning. Vi har en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø, som er præget af høj faglighed, arbejdsglæde, faglig sparring og godt humør.
Vi søger en kollega til sundhedsfaglig vurdering af pesticider
Vi søger en toksikolog til sundhedsfaglig vurdering af pesticider. Dine opgaver bliver vurdering af ansøgte produkters sundhedsmæssige effekter. Du skal på baggrund af en ansøgning fra en virksomhed vurdere produkternes iboende egenskaber, foretage en sundhedsmæssig klassificering og en risikovurdering for de specifikke anvendelser samt fastsætte risikobegrænsninger, der bidrager til en sikker anvendelse. Du skal også kommentere på andre landes produktvurderinger og vurderinger af aktivstoffer. Kommunikation med ansøgere og myndigheder i EU er derfor en vigtig del af jobbet. På sigt vil du få mulighed for at indgå i arbejdet med at foretage sundhedsfaglige vurderinger af aktivstoffer og deltage i EU ekspertgrupper.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet farmaceut, biomediciner, humanbiolog, dyrlæge eller lignende.
- Har erfaring med in vitro og/eller in vivo forsøg samt kendskab til toksikologi.
- Har kendskab til eksponeringsscenarier, OECD test guidelines, CLP klassificering og/eller EU's guidance dokumenter på området.
- Har erfaring med EU- og regulatorisk arbejde og kendskab til pesticid- eller kemikalieområdet (eks. REACH, biocider).
- Er effektiv, god til at skære opgaverne til og har et godt humør.
- Kan lide at samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund.
- Skriver godt på både dansk og engelsk og har administrativ erfaring.
Vi tilbyder
En stilling i et team med dygtige kolleger og med samarbejdsrelationer til andre enheder i Miljøstyrelsen. Vi løser vores opgaver effektivt og til tiden. Vi har en flad struktur med kort vej mellem chef og medarbejdere og et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden. Stemningen er uhøjtidelig med en omgangstone, der er direkte og præget af både humor og respekt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Tjenestestedet vil være i Odense C, vores hovedadresse er på Tolderlundsvej 3-5. Miljøstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med flextid og mulighed for hjemmearbejde.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Vi forventer ansættelse pr. 1. august 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 3 år.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Henrik Svenstrup på tlf. 21 56 59 03 eller kontorchef Jane Pedersen på tlf. 20 85 06 84.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis m.m. senest den senest den 5. juni 2024. Vi planlægger at holde samtaler den 10. juni 2024.
Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde test og/eller forberede en case.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053895