Sundhedschef til visionær og ambitiøs forebyggelsesforvaltning med fokus på skabelse af sammenhæng

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sundhedschefen i Odense Kommunes sundhedsforvaltning bliver en del af ledelsen i en visionær og ambitiøs forvaltning, hvor vi ser store muligheder for virkelig at rykke ved den sundhedsfaglige dagsorden og blive et eksperimentarium for forebyggelse på landsplan. En af nøglerne til at nå derhen er et vedvarende fokus på at skabe sammenhæng.

Vi søger derfor en sundhedschef, der med en værktøjskasse fyldt med kvalitetsudviklingsmodeller og projektværktøjer kan gå foran i arbejdet med at skabe sammenhæng i de ting, vi gør. Sammenhæng i struktur, sammenhæng i tilbud, sammenhæng i kvalitet og sammenhæng i ledelse.

Du bliver en central tovholder i arbejdet med effektfuld forebyggelse, og du skal formå at skabe følgeskab i arbejdet, så vi både opbygger intern kvalitets- og evalueringspraksis i Sundhedsforvaltningen og samtidig inspirerer vores søsterforvaltninger i deres arbejde – med et perspektiv om, at vi måske kan finde sammen i fælles udvikling- og effektvisning.

Sundhedsforvaltningen er en unik arbejdsplads – først og fremmest fordi det er den eneste rene Sundhedsforvaltning i Danmark. Men også fordi vi er en relativt lille forvaltning, hvor det er muligt at træffe beslutninger og få ting til at ske. Vi har politisk opbakning og stor bevågenhed. Vi har mange fagligheder samlet ét sted, og vi kan derfor tillade os at sætte barren højt. Vi har en stor variation af tilbud til vores borgere, og vi skaber udvikling både i det små og i større sammenhænge.

I en klassisk, hierarkisk forvaltningsstruktur er sundhedschefen indplaceret på ledelsesniveau 2 med reference til direktøren og med chefansvar for de tre funktionschefer i det store sundhedsområde. I praksis kommer du til at indgå i en mere organisk struktur, hvor forvaltningens ledelse også fungerer som en projektgruppe, hvor alle tager ansvar og alle er en del af den fælles løsning. Dog stadig med et blik for, hvor ansvaret for de enkelte opgaver ligger.

I øjeblikket arbejder vi blandt andet med ledelsesstrukturen i forvaltningen for at udnytte de muligheder, der er i at være en relativt lille og stadig ”ung” forvaltning. Det gør vi blandt andet ved at skubbe hierarkiet til side og arbejde tæt sammen i ledelsen. Det fungerer i udgangspunktet godt, og du skal være med til at udvikle ledelsesmetoder og ledelsessamspil, som også fremadrettet giver god plads til viden og input fra driften i det strategiske rum.

Som sundhedschef bliver din første og vigtigste faglige opgave at tage teten i arbejdet med at udvikle en kvalitetsorganisation. Her kommer dit fokus til at ligge i feltet mellem drift, strategi og udvikling. Du skal brænde for at forstå driften og kende den godt nok til, at du kan gå i metaperspektiv og få øje på, hvordan der kan skabes sammenhæng og synergi på tværs af de tre områder i Sundhed. Du skal formå at opbygge en organisering omkring evaluering, data og evidens, som kan anvendes på tværs af områderne i Sundhed, så vi får mulighed for at evaluere samlet på vores tilbud.

Vi er en sundhedsforvaltning og skal være et sundt sted at arbejde - både fysisk og mentalt, så vi arbejder med trivsel for alle og på alle niveauer. Du bliver en del af den igangværende kulturforankringsproces, som handler om at møde hinanden, definere fælles visioner og drømme om, hvordan vores organisation skal ledes fremad. En proces, der rækker langt ud i organisationen.

Kan du se dig selv ind i en sundhedsforvaltning, hvor du får et stort ansvar og der bliver stillet høje krav til din faglighed, men hvor du aldrig er alene hjemme, fordi ledelse er noget, vi gør sammen?

Vil du vide mere?
Du kan læse meget mere om stillingen, opgaverne, forvaltningen og vores forventninger til dig i den vedhæftede job- og personprofil.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. dir. Helene Bækmark på 50 91 10 11.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter forhandling med den relevante faglige organisation og efter gældende overenskomst med KL – Aftale om aflønning af chefer. Lønnen udgør årligt ca. 1.044.000 kr. plus pension på 20.74%

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 11. august.

Første samtalerunde gennemføres den 16. august. Anden samtalerunde gennemføres den 27. august om formiddagen. Forud for 2. samtalerunde vil du blive bedt om at udfylde en personprofiltest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071649

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet