Studiejob til digitalisering og formidling af H.C. Andersens manuskripter hos SDU

dato

Jobbeskrivelse

Vi søger en studentermedhjælper til projektet ”H.C. Andersens Eventyr og Historier – den digitale manuskriptudgave” (se evt. www.hca.sdu.dk/manus) med start 1. juni 2026. Stillingen er p.t. på 6,5 time om ugen med mulighed for opjustering af timetal i 2027. Der er gode muligheder for et lægge arbejdstiden til rette efter semestret og de undervisningsfrie perioder. 

Arbejdsopgaver

  • Opgaver i forbindelse med digitalisering og opmærkning af håndskrevne manuskripter

  • Læsning og transskribering af ældre håndskrift

  • Formidling af forskning, især gennem opslag på udgavens LinkedIn-profil: https://www.linkedin.com/company/hcamanus/.

Vi søger en studerende fra humaniora, der

  • Kan læse ældre gotisk håndskrift eller de krøllede trykte bogstaver (fraktur)

  • Er interesseret i ældre litteratur og kulturhistorie

  • Arbejder selvstændigt og nøjagtigt

  • Kan formulere sig klart og fejlfrit skriftligt

  • Trives med både fordybelse, detaljestudier og udadvendt formidling

  • Har erfaring med at benytte brugergrænseflader på it-platforme, fx til opmærkning eller opsætning, og interesse for at opdyrke kompetencer i disse.

Vi forventer ikke, at du opfylder alle disse ønsker, men angiv gerne hvilke af områderne, du har erfaring med, og hvor dine interesser ligger. Besøg gerne udgaven på www.hca.sdu.dk/manus og kig på et par opslag på linkedIn-profilen.

Om dig

Du er mindst ét år inde i dit studie. Vi foretrækker en ansøger, der kan være i stillingen i flere år. Er du kandidatstuderende, må du derfor gerne angive, hvor længe du forventer at kunne være ansat.

Ansøgning

Fortæl os, hvilke relevante kompetencer du har, og hvorfor du mener, at du vil være den rette til stillingen.

Ansøgningsfristen er den 27. april 2026

Kontakt Ane Grum-Schwensen agrum@sdu.dk eller Nils Holger Berg nh@sdu.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.

Løn udbetales efter overenskomsten med de Studenteransattes Landsforbund.
 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om os

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Læs mere om SDU

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aa967daf-fa94-4cdb-93b5-171eb6fa6e98

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet