Er du interesseret i miljø og natur, og har du lyst til at hjælpe borgere og virksomheder med miljøspørgsmål? MIK besvarer telefoniske henvendelser og mails fra borgere, virksomheder, kommuner, studerende og organisationer mfl., der har spørgsmål til Miljøstyrelsens mange områder; om alt fra brændeovne og støj til drikkevand og kemi i kosmetik.
Du bliver en del af et ungt team på seks studentermedhjælpere, hvor vi lægger vægt på en uformel omgangstone, hvor der er rart at være og plads til forskellighed. Du kommer til at sidde på kontor sammen med ca. 2-3 fra teamet samt fire fuldtidsansatte, som sidder med forskellige andre opgaver. Miljøstyrelsens Kontaktcenter er åben for telefoniske henvendelser hverdage fra kl. 9.30 til 15.00 (fredag til kl. 14).
Din profil:
Vi forventer, at du:
- Er studerende med mindst to års studier tilbage og gerne i gang med en uddannelse relateret til et af vores faglige områder – det kan fx være biologi- eller geografistuderende, men andre studieretninger, eksempelvis Jura og Statskundskab, er også meget velkomne – det vigtigste er dit engagement.
- Er serviceminded, åben og trives godt med kundekontakt – også når der er travlt.
- Forstår betydningen af god, klar kommunikation og er bevidst om det ansvar, der følger med at arbejde i en politisk styret organisation.
- Har lyst til at indgå i et tværfagligt team, hvor vi hele tiden videndeler over bordene og hver dag lærer nyt.
- Er god til hurtigt at sætte dig ind i nye emner og er fortrolig med informationssøgning og kildekritik.
Du skal som udgangspunkt kunne arbejde 10-15 timer om ugen, fordelt på to eller flere halve- eller hele dage om ugen, i tidsrummet mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9-16, og fredag kl. 9-15. Vagterne fordeles i teamet og er fleksible, men også med krav om kontinuitet, så der altid er den fornødne bemanding af telefonerne.
Vi søger en barselsvikar allerede fra 15. juli, men der er gode muligheder for ansættelse i hele din studietid.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner med placering i Miljøstyrelsen på Lerchesgade 35 i Odense.
For at være studentermedhjælper i Staten skal du dokumentere studieaktivitet.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Mette Thillerup Rasmussen, daglig leder i MIK, på tlf. +45 20 12 87 73.
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og studie- eller uddannelsesbevis senest 5. juli 2026.
Vi indkalder til samtaler løbende, med opstart den 15. juli 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
MILJØSTYRELSEN, Lerchesgade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/535a2613-d7c4-4a6b-aef9-4552eab1b909