BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores nuværende kolleger har fået job et andet sted i organisationen, søger vi en erfaren og struktureret kollega til Studieadministrationen for Erhverv ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Vi tilbyder et spændende job i en dynamisk organisation, hvor de studerende og uddannelserne er i fokus. Desuden tilbyder vi løbende faglig og personlig udvikling i form af fx efter- og videreuddannelse. Vi har en god kollegagruppe og et uformelt arbejdsmiljø med plads til humor.
Du skal kunne håndtere mange forskelligartede og til tider komplekse opgaver. Vi har digitale løsninger, som understøtter vores arbejder. Det er vigtigt, at du trives godt med teamsamarbejde, men også kan arbejde selvstændigt med opgaverne.
Jobbet som studieadministrativ medarbejder
Din opgaveportefølje vil være at varetage studieadministrative opgaver inden for området Finans og Administration, som fx er eksamen, studiefremdrift og skema. Opgaverne løses i tæt samarbejde med uddannelserne i Erhverv, studievejledningen og kolleger i afdelingen.
Når du planlægger og løser dine opgaver, har du fokus på kvalitetssikring af sagsgange og forretningsprocesser, og det er helt naturligt for dig at tænke det ind i digital kontekst. Du kan arbejde selvstændigt og har et meget stort overblik, så du kan levere den rette sparring som administrativ partner for de uddannelser, du samarbejder med. Det er vigtigt, at du er serviceminded og trives i en funktion med mange administrative gentagelser.
Du vil få stor indflydelse på planlægningen af din egen arbejdsdag med givne deadlines for øje. Det er vigtigt, at du selvstændigt kan planlægge din hverdag og er opsøgende i forhold til arbejdsopgaverne – og at du tør sige til, hvis det kunne være løst på en smartere måde. Der vil være sparring med de øvrige kolleger i teamet.
Din profil
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund fx. kontoruddannet, men du kan også være professionsbachelor i offentlig administration eller tilsvarende.
- Erfaring med det studieadministrative område.
- Gode digitale kompetencer, da alle vores primære arbejdsopgaver understøttes af digitale løsninger. Det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde i systemerne esas, WISEflow og TimeEdit.
- Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk.
- Smilende og serviceminded med stort drive, hvor du som administrativ partner indgår i dialog med relevante uddannelser ift. at sikre brugervenlige og effektive arbejdsgange.
- Vant til at håndtere selvstændig opgaveløsning med mange deadlines, herunder evnen til at prioritere opgaverne og udvise fleksibilitet i forhold til spidsbelastningsperioder.
Ansættelse
Du vil blive ansat den 1. april eller snarest derefter. Din ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være 37 timer pr. uge.
Du vil primært skulle arbejde i Seebladsgade 1, 5000 Odense C, hvor du skal arbejde i Studieadministrationen for Erhverv, men du må forvente, at der kan være opgaver, som skal løses fra andre af UCL’s matrikler.
Du vil blive aflønnet i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten med tilhørende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bianca Hyre på 5382 1881. På grund af vinterferie, foretrækker vi eventuelle henvendelser inden uge 7.
Du kan læse mere om UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og vores uddannelser på www.ucl.dk.
Samtaler afholdes i uge 9, vi forventer det bliver den 26. februar 2024.
Vi opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og tilhørsforhold, til at søge stillingen.
Ansøgning
Finder du jobbet interessant, bedes du uploade din ansøgning og CV via www.ucl.dk/job senest den 18. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Seebladsgade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985717