BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du studerende? Har du styr på de grundlæggende elementer i UX design? Og vil du være med at til at gøre en forskel for unge, der har det svært?
Nikkede du tre gange? Så læs endelig videre. Måske er det dig, vi har brug for i Mindhelper-teamet.
Mindhelper på 16-17 sekunder
Mindhelper er Danmarks største informationssite om mental sundhed for unge. Sitet rummer viden og råd om alt fra kærestesorger til ensomhed og angst. Målet med Mindhelper er at hjælpe unge tidligt, inden problemerne vokser dem over hovedet.
Udover Mindhelper.dk står vi også bag siderne Mindhelper-skolen.dk og Taknemli.dk
Mindhelper.dk er bygget på WordPress. Ny funktionalitet og design implementeres af vores eksterne webbureau, men vi står typisk selv for at udvikle prototyper, brugerteste og designe nye elementer til sitet.
Dine opgaver i Mindhelper-teamet
Din primære opgave bliver at hjælpe vores webansvarlige med at sikre kvalitet og konsistens på Mindhelper.dk og vores andre sites.
Det betyder, at dine opgaver kan blive at hjælpe med:
- Design af digitale brugeroplevelser på Mindhelper.dk.
- Brugertest af interaktive og statiske prototyper.
- Oprette nye artikler i WordPress og opdatere eksisterende artikler.
- Gennemgang af sitet på forskellige enheder og identificere fejl og steder, hvor vi med fordel kan optimere (heuristisk analyse).
- Sikre at vi bruger vores designsystem stringent og i tråd med vores visuelle identitet
- Kvalitetssikring af indhold på Mindhelper.dk - Eksempelvis at rette døde links.
- Kravspecifikationer til vores webbureau.
- Test af leverancer fra vores webbureau.
- Dokumentation af designelementer på Mindhelper.dk, så vi sikrer, at de bruges konsistent.
- Optimering af den interne søgemaskine på Mindhelper.dk.
Om dig
Vi regner med, at du studerer på en uddannelse med fokus på user experience, webdesign eller lignende og har gjort det et stykke tid.
Det kan fx være på Informationsvidenskab, Cand. IT eller lignende kandidatuddannelser med fokus på interaktionsdesign eller digitalt design. Eller du kommer fra multimediedesign eller en uddannelse i digital konceptudvikling.
Det kan også være, at du studerer noget helt andet, men har erfaring med UX design eller WordPress. Måske har du lavet din egen hjemmeside eller arbejdet for en webshop.
Det vigtigste er, at du har lidt viden om og stor interesse for:
- UX design
- Webtilgængelighed
- Informationsarkitektur
- Digital konceptudvikling
- Designsystemer
- Figma eller Adobe XD
- WordPress
- Trello
Har du et portfolio, hvor vi kan se projekter du har lavet eller bidraget til, så skal du endelig sende det - eller link til det - med din ansøgning.
Om teamet
Vi er et lille team på fem fuldtidsansatte. Det tæller en projektleder, en journalist, en psykolog og så en UX-designer. Plus to studentermedarbejdere, der studerer psykologi og primært fokuserer på at besvare spørgsmål i vores brevkasse.
Sammen driver og udvikler vi Mindhelper.dk.
Om stillingen
Stillingen er på 10-12 timer om ugen. Vi forventer, at du som minimum arbejder fra Mindhelper-kontoret i Odense en dag om ugen. Herudover vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra.
Vi forventer, at du arbejder selvstændigt, men du kommer til at arbejde tæt sammen med vores webansvarlige og erfarne UX-designer + øvrige kolleger i Mindhelper-teamet. Så der er rig mulighed for oplæring og sparring.
Mindhelper.dk er en del af Center for Digital Psykiatri, der en afdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vores ambition er, at alle skal have let og lige adgang til støtte og behandling ved mistrivsel og psykisk lidelse. Dette mål når vi ved at tage eksisterende og ny teknologi i brug som effektive og fleksible digitale tilbud i psykiatrien.
Ansøgnings- og ansættelsesproces
Ansøgningsfrist til stillingen er søndag den 7. januar 2024 inden midnat.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 18. januar 2024 hos Center for Digital Psykiatri i Odense, Heden 11, 5000 Odense C.
Løn sker efter gældende overenskomst. Vi forventer, at du starter hos os hurtigst muligt. Din ansættelse løber til endt uddannelse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til webansvarlig i Mindhelper-teamet: Mark Buskbjerg på telefon: 24 78 79 84 eller mail: Mark.Buskbjerg@rsyd.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Digital Psykiatri, Heden , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950685