Indkøb på Odense Universitetshospital søger servicemindede studentermedhjælpere til at hjælpe med kundeserviceopgaver
Indkøb på OUH søger studentermedhjælpere med gåpåmod til at indgå i vores kundeserviceteam
Vores kundeservice-team besvarer dagligt opkald om alt fra tjenestebiler til sterile varer. Vi servicerer også hjemmepatienter, der har spørgsmål til varer eller skal bestille varer hjem. Dit arbejde vil primært bestå i at besvare telefonopkald, vaske og klargøre tjenestebiler, håndtere simple dataopgaver eller besvare mails fra medarbejdere på de kliniske afdelinger eller hjemmepatienter.
Indkøb er en del af Forsyningssektionen, som dækker over mange forskellige områder, og bl.a.: Indkøb, lager, udkørsel og på-plads-lægning af varer på de kliniske afdelinger, hjælpemidler, affaldshåndtering, tjenestebiler, linned, uniformer, lægeturschauffører og posten. Se mere om afdelingen på vores LinkedIn her eller på OUHs hjemmeside her.
Vi kan tilbyde:
- Et spændende arbejde med mange forskellige opgaver, og hvor du hjælper med at løse diverse ad hoc opgaver, som fx udlevering af bilnøgler, kvikudlevering af varer, besvare telefonen og besvare forespørgsler i vores interne opgavesystem
- Du får erfaring med bestilling og bogføring af varer, og du får kendskab til, hvordan indkøb på en stor offentlig arbejdsplads foregår
- Grundig oplæring i OUHs IT-systemer og i dine opgaver
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi interesserer os for hinanden og det gode samarbejde, og hvor du får indflydelse på opgaveløsningen
- En til to vagter ugentlig, i tidsrummet 15:00 – 18:00 mandag til fredag og 8:00-11:00 lørdage, der kan i ferieperioder være mulighed for flere vagter
Du er studerende eller har sabbatår og har interesse for service og også gerne for sundhedsvæsenet – vi ser gerne, at du tidligere har arbejdet med kundeservice.
Du er serviceminded og mødestabil. Du trives med at kunne afhjælpe problemer og udfordringer for medarbejderne på afdelingerne eller for vores hjemmepatienter.
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat på HK-overenskomst.
Ansøgningsfrist er d. 13. april, tiltrædelse senest d. 1. juni eller gerne før.
Jobsamtaler vil blive afholdt løbende.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at sende en mail til funktionsleder Kenneth Biller på k.b@rsyd.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5b58e4eb-33e9-4f43-8b86-24af21c3a169