Studentermedhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Studentermedhjælper

Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund ved UCL søger en studentermedhjælper til forskningsprojekt inden for dagtilbudsforskning, ca. 7 timer pr. uge i perioden 1. januar til 30. juni 2024.

UCL's forskning inden for dagtilbud og barndomspædagogik bidrager med analyser på flere niveauer, fra den politiske styring over daginstitutionernes organisering og ledelse, til pædagogernes faglighed og daglige praksis. Forskningen bidrager både til udvikling af den pædagogiske praksis i daginstitutioner, skole-fritidsordninger og børnekulturinstitutioner og til at vidensunderstøtte pædagoguddannelserne på professionshøjskolerne.

Beskrivelse af jobbet

Du vil blive tilknyttes forskningsprojektet ”Pædagogers forberedelse(stid)”, der varetages af to forskere ved Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund. Projektet undersøger, hvordan forberedelse indgår i det pædagogiske arbejde i danske daginstitutioner. I projektet indgår både et kvantitativt og et kvalitativt spor.

Du vil blive tilknyttes projektets kvantitative spor, som indeholder en spørgeskemaundersøgelse henvendt til ledere i en lang række danske daginstitutioner. Dine arbejdsopgaver er bl.a. at forberede udsendelse af spørgeskema herunder samle kontaktdata samt følge op på spørgeskemabesvarelser.

Beskrivelse af den profil I søger

Du læser en relevant videregående uddannelse af samfundsvidenskabelig eller humanistisk karakter, fx stud.scient.pol. eller stud.cand.pæd.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har indsigt i kvantitativ forskningsmetode herunder spørgeskemaundersøgelse
  • kan formulere dig klart både skriftligt og mundtligt
  • er god til både at samarbejde og arbejde selvstændigt
  • arbejder systematisk og struktureret
  • er en venlig og imødekommende kollega
  • har interesse for dagtilbudsforskning

Løn og ansættelsesvilkår

Din ugentlige arbejdstid vil være ca. 7 timer om ugen, arbejdsmængden vil variere fra uge til uge, hvilket betyder at du i nogle uger kan arbejde mere og i nogle uger mindre.

Du bliver ansat i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Din daglige arbejdsplads på UCL’s matrikel på Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i stillingen, eller har du spørgsmål, så kontakt Hjørdis Brandrup Kortbek, lektor på pædagoguddannelsen.

Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 24. november 2023 via www.ucl.dk/job. Din ansøgning skal indeholde cv, personlig ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer, studieudskrift, samt dokumentation for relevante eksaminer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931098

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet