Studentermedhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Destination Fyn søger en dygtig og ansvarsfuld studentermedarbejder til kommunikative og administrative opgaver

Brænder du for at arbejde med turisme, marketing, data og kommunikation, og er du i stand til at arbejde selvstændigt? Så er du måske vores nye studentermedarbejder!

Arbejdsopgaver:

I Destination Fyn favner vi over meget forskelligartede opgaver, og tempoet kan til tider være højt. Det vil også præge din arbejdsdag hos os, så du kommer til at prøve kræfter med meget forskelligt. Du er helt sikkert ikke lige god til det hele til en start – det vigtigste er, at du har mod og appetit på at tage ansvar for dine opgaver og løbende lære nyt. Du får en masse kompetente kolleger, som vil guide og støtte dig i de forskellige opgaver.

Dine opgaver vil dels bestå af en række administrative generalistopgaver, dels af en række kommunikationsopgaver.

Administrative opgaver:

  • Desk-research (mhp. viden i relation til branchen, målgrupper, projekter, businesscases).
  • Udarbejdelse af præsentationer, visualiseringer af data og viden, rapporter m.m
  • Opdatering af vores videns-arkiv
  • Registrering af data i vores CRM-system (det lærer du af os)
  • Projektsupport til vores 8 udviklingsprojekter. Eks. registrering, planlægning, web, tekst- og kvalitetskontrol.

Kommunikationsopgaver:

  • Skrive tekster til hjemmesider, udbudsmaterialer m.m.
  • Tjek af hjemmesider (web-redaktion) og opdateringer af tekster på hjemmesider
  • SoMe-opslag. Måske er du en haj til reels?
  • Måske kan du lave grafiske opgaver, som opsætning af annoncer, e-papers etc.?
  • Korrekturlæsning af forskelligt materiale.

Andet:

  • Hjælpe til med forskellige praktiske opgaver f.eks. i forbindelse med arrangementer, møder og events.

Dine kvalifikationer:

Du er udadvendt, pligtopfyldende og engageret. Du har mod på at lære en masse nyt og at lære en hektisk arbejdsplads at kende, så du kan være med til at gøre en forskel i hverdagen hos os i Destination Fyn. Du arbejder struktureret og formår at være detaljeorienteret. Du er stærk på skrift og skriver et perfekt dansk. Du er ikke bange for at spørge ind til en opgave, hvis der er noget, du er i tvivl om. Det er en fordel, hvis du har kendskab til og kan bruge digitale værktøjer til web, præsentationer og analyse.

Uddannelsesbaggrund:

Vi ser gerne, at du er i gang med en længerevarende videregående uddannelse. Din uddannelsesretning kunne være inden for kommunikation, virksomhedskommunikation, medievidenskab, marketing, journalistik eller lignende.

Vi ønsker en studentermedarbejder, som kan være hos os i en så lang periode som muligt, så optimalt er du i slutningen af din bachelor eller lige startet på din kandidatoverbygning.

Forventet opstart og arbejdstid:

Vi håber at kunne byde en ny kollega velkommen fra januar 2024. Vi tager naturligvis hensyn til eventuelle eksaminer.

Den gennemsnitlige arbejdstid forventes at være 15 timer ugentligt, dvs. den er fordelt på 2 ugentlige arbejdsdage kl. 8-16. Vi er selvfølgeligt fleksible ift. eksamensperioder m.m.

Lønnen ligger fast på 141 kr. i timen.

Ansøgning:

Lyder det spændende og lige dig, så tøv ikke med at søge. Ansøgningsfristen er den 24. november 2023.

Kontakt Markedschef Martin Jensen på tlf. 2444 1084, hvis du har specifikke spørgsmål.

Om Destination Fyn

Du kender os måske bedre som VisitFyn? Destination Fyn er organisationen bag. Vi er et destinationsselskab, som arbejder med at tiltrække turister til Fyn, styrke turismeerhvervet og udvikle destinationen – du kan læse mere her: www.destinationfyn.dk

Vi er en del af Erhvervshus Fyn og holder til i Odense M. ved Munkebjerg Business Park.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Erhvervshus Fyn, Munkebjergvænget, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940187

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet