Studentermedhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du metodisk skarp? Har du øje for de små detaljer? Og har du lyst til at arbejde i et udviklende forskningsmiljø?

Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning ved UCL søger en ambitiøs og ansvarlig studentermedhjælper til at varetage en række opgaver relateret til forskning. Vi kan tilbyde et spændende studiejob, hvor du kommer helt tæt på sundhedsforskningen.

Afdeling for Anvendt Sundhedsforskning

Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning arbejder inden for forskningsprogrammet ”Flere gode leveår”. Vi har fokus på at skabe sammenhængende indsatser for borgere og patienter på tværs af fag og sektorområder. Vi samarbejder tæt med eksterne partnerskaber, f.eks. universiteter og offentlige og private organisationer.

Jobbet

I jobbet som studentermedhjælper skal du hjælpe med at løfte forskernes arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter. Arbejdsopgaverne kan for eksempel indeholde:

  • Transskribering
  • Litteratursøgning
  • Analysearbejde
  • Oversættelse og sammenskrivning
  • Opsætning af tabeller, figurer og referencer i fx posters og forskningsartikler

Lidt om dig

Som studentermedhjælper i Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning forventer vi, at du er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt. Derudover forventer vi at:

  • Du er fagligt skarp på metode, både inden for det kvalitative og kvantitative og gerne har erfaring med netop den type opgaver, der er skitseret ovenfor.
  • Du har gode sproglige evner, både inden for dansk og engelsk.
  • Du læser på en videregående uddannelse – evt. folkesundhedsvidenskab.
  • Du er enten i slutningen af din bacheloruddannelse eller på kandidatuddannelsen.

Ansættelse

Arbejdstiden vil gennemsnitlig være 5 timer per uge, hvilket dog kan variere.

Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Yderligere information

Vil du vide mere om stilling, kan du kontakte Susanne Pommergård Jakobsen på supj@ucl.dk

Ansøgning

Er det dig, vi søger, så send os en motiveret ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv, og hvorfor du synes, at du er den, vi skal ansætte. Vil vil også gerne modtage et CV fra dig.

Søg senest den 4. februar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974881

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet