Studentermedhjælper til spændende analyseopgaver i Social- og Boligstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder
Kunne du tænke dig at få erhvervserfaring fra en statslig styrelse? Og har du flair for at arbejde med data og samfundsvidenskabelig metode? Så søg jobbet som studentermedhjælper hos kontoret for Tværgående Analyse, Monitorering og Evaluering (TAME) i Social- og Boligstyrelsen.

I Social- og Boligstyrelsen arbejder vi for at styrke den sociale indsats til gavn for de mest sårbare og udsatte grupper i vores samfund. Vores kontor arbejder med målrettede analyser og evalueringer for at sikre et stærkt data- og vidensbaseret grundlag bag den mission.

Vi har et stærkt fagligt miljø med engagerede og ambitiøse medarbejdere og ledere. Vi lægger vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen og bistår dig med oplæring og sparring. Og vi praler gerne af et godt og inspirerende arbejdsmiljø.

Dine opgaver
Som studentermedhjælper i TAME vil du blandt andet være med til at:

  • lave aftaler med informanter til interviews
  • tage referater i interviewsituationer eller transskribere dine kollegaers interviews
  • opsætte spørgeskemaer i surveyprogrammerne defgo eller surveyXact
  • systematisere data i Excel og laver tabeller og figurer til analyse
  • statistisk databehandling alt efter dine kompetencer
  • kvalitativt kodearbejde alt efter dine kompetencer
  • desk research
  • analyse- og formidlingsopgaver, herunder også kvalitetssikring af rapporter
Din profil
Vi forventer, at du

  • er på kandidatdelen af en videregående uddannelse
  • har stærke kompetencer i samfundsvidenskabelig metode, kvantitativ og/eller kvalitativ
  • er fortrolig med IT, særligt MS Office pakken og software til kvalitativ og/eller kvantitativ dataindsamling og –behandling (fx R, Stata, NVivo, SurveyXact, defgo)
  • er god til at formidle på skrift
Desuden lægger vi vægt på, at du

  • er nysgerrig, arbejdsom og sætter en ære i at løse dine opgaver godt
  • arbejder struktureret og udviser initiativ
  • er en god kollega og trives i et arbejdsmiljø, hvor vi både vil være dygtige og have det godt, når vi går på arbejde
Om Tværgående Analyse, Monitorering og Evaluering (TAME)
TAME er et tværgående videns- og udviklingskontor i Social- og Boligstyrelsen. Vi bidrager til at realisere styrelsens strategi gennem bl.a. data- og analyseopgaver. Vi har ansvaret for den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) og gennemfører evalueringer under Social-, Bolig- og Ældreministeriets Strategi for Udvikling af den Sociale Indsats.

Du vil blive tilknyttet teamet SØM & Analyse, som foruden den Socialøkonomiske Investeringsmodel gennemfører analyser med afsæt i registerdata, laver økonomiske analyser og samarbejder med kontorets øvrige teams om analyse- og evalueringsopgaver bredt. Teamet har 12 medarbejdere og 4 studentermedhjælpere. Kontoret har samlet set 10 studentermedhjælpere, som sidder ved siden af hinanden har et godt arbejdsfællesskab og gode relationer.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper på 15 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2024.

Vi er fleksible i forhold til, at jobbet skal passe ind sammen med dine studieaktiviteter. Kontoret har gode erfaringer med at have studentermedhjælpere, og vi tilstræber at vores studenter løser studierelevante opgaver, der udvikler deres faglige og organisatoriske kompetencer.

Stillingens ansættelsesområde er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist onsdag den 7. august 2024.

Vi afholder samtale mandag den 12. august 2024.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte leder Aske Scott Graulund på asg@sbst.dk, telefon 50 81 09 25. Du kan også kontakte kontorchef Andreas Klein Eriksen på akle@sbst.dk, telefon 45 24 59 75 94. Da det er sommerferie-periode kan du opleve, at det er nødvendigt at lægge en besked.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Social- og Boligstyrelsen, Holmens Kanal , 1060 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080862

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet