BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Juridisk Institut søger en studentermedhjælper med forventet tiltrædelse medio august 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 5. august 2024.
Stillingen er forankret i instituttets sekretariat, men der vil være perioder, hvor du vil være tilknyttet specifikke projekter eller udføre opgaver for en specifik faggruppe på instituttet. I sekretariatet er der syv faste medarbejdere og to studentermedhjælpere, og sekretariatet servicerer instituttets videnskabelige medarbejdere, studieleder, institutleder, instruktorer samt eksterne lektorer. Derudover vil du skulle have omfattende kontakt til kollegaer i andre afdelinger på SDU.
Din arbejdstid vil være ca. otte timer pr. uge, men kan variere.
Som vores nye studentermedhjælper skal du bl.a.:
• foretage informations- og materialesøgning for undervisere og forskere
• hjælpe med at belyse konkrete juridiske problemstillinger, f.eks. ved at finde relevant forskning, forarbejder, retspraksis og litteratur frem
• yde praktisk assistance med udgivelse af bøger, herunder korrekturlæsning og gennemlæsning
• kopiere og uploade undervisningsmaterialer til semesterstart
• assistere kollegaer fra sekretariatet med kontorarbejde samt planlægning og afvikling af arrangementer, så som vores Procedurekonkurrence, Karrieredag, dimission, forskningsseminarer og konferencer
• løse ad hoc-opgaver, så som kopiering, arkivering og generel oprydning
• løse opgaver vedr. aflevering og afhentning af bøger på SDU’s bibliotek samt oprydning og registrering på vores eget bibliotek
Vi forestiller os, at du har følgende profil:
• Du er BA (jur.)- eller HA (jur.)-studerende
• Du kan arbejde selvstændigt
• Du kan arbejde systematisk og målrettet i et miljø med mange deadlines og afbrydelser uden at miste overblikket
• Du er udadvendt og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
• Du har gode IT-kundskaber
Har du faglige spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
studentermedhjælper Kamand Haddidi, e-mail: jur130@sam.sdu.dk (træffes ikke i uge 34-35)
studentermedhjælper Marlene Schmidt, e-mail: jur129@sam.sdu.dk (træffes ikke i uge 29)
Har du praktiske spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
sekretær Louise Kloster Elmbo, e-mail: elmbo@sam.sdu.dk (træffes ikke i uge 28-30)
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33-34.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077411