Studentermedhjælper til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du studerende, og interesserer du dig for konsulentarbejdet? Brænder du for administrativt at understøtte den daglige drift, udvikling og facilitering af processer? Så har vi jobbet til dig.

Vi søger en systematisk og struktureret studentermedhjælper til understøttelse af driftsledelseskonsulenterne og udviklingsteamet. En studentermedhjælper (10 – 15 timer/uge), der har lyst til at bruge og udvikle sine kompetencer ved at indgå som fast understøttelse af vores konsulenter i HR og Tværgående Udvikling.
 
Om jobbet
Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning (BSF) har fokus på effektorienteret drift. HR-afdelingens konsulenter understøtter både driftsudvikling og organisationsudvikling samt det lederforankrede, systematiske arbejdsmiljøarbejde. Opgaverne opstår løbende ud fra politiske eller organisatoriske behov – nogle i faste kadencer, andre mere ad hoc-baserede.  

Du vil primært få en understøttende rolle i forhold til afdelingens driftskonsulenter. Driftskonsulenterne arbejder med både udvikling, implementering samt vedligeholdelse af en lang række redskaber og ydelser. Hos driftskonsulenterne understøttes borgerens flow gennem forvaltningen, som analyseres, optimeres og implementeres.  

Driftskonsulenterne har brug for en IT dygtig studentermedhjælper, der har mod på at anvende og udvikle deres understøttende og administrative kompetencer i et afvekslende samarbejde hen over hele HR-området. 

Om dig
Som studentermedhjælper hos driftsledelseskonsulenterne i BSF skal du have skarpe IT-kompetencer, være en habil Office-bruger og have særlig interesse for og erfaring med: 

  • Programmering – for at kunne lave opsætninger i Sharepoint og gerne VBA i Excel ark
  • Grafisk fremstilling af arbejdsgange 
  • Excel på superbrugerniveau 
I relation til understøttelse af øvrige konsulenter vægtes: 
  • Grafiske præsentationer i fx Power Point og Publisher
  • Administrativ erfaring med systematisering, efterbearbejdning, dataindsamling og præsentationer
Videre forventer vi, at du: 
  • Kan arbejde selvstændigt og hurtigt sætter dig ind i nye opgaver / nyt stof
  • Er meget systematisk og struktureret og kan overskue komplekse sager, hvor mange detaljer skal gå op i en højere enhed – og spørg om hjælp, hvis du er i tvivl
  • Udtrykker dig klart og præcist, når du skriver
  • Har en stærk ordenssans og ansvarsfølelse
  • Har en serviceminded tilgang til arbejdet i en afdeling, der leverer service og sparring til en stor og mangfoldig organisation 
  • Har godt humør og en positiv indstilling
HR og Tværgående Udviklings konsulenter er placeret i forvaltningens stab og refererer til afdelingens leder og har kontorplads på Skulkenborg 1, 5000 Odense C. På kontoret findes en høj faglighed, et velfungerende samarbejde og et godt arbejdsklima, som vi glæder os til at byde dig velkommen i. 

Løn-og ansættelsesvilkår
Løn-og ansættelsesvilkår er henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vi vil have brug for dig ca. 10 – 15 timer om ugen, som vi tilrettelægger efter den generelle arbejdstid. Vi bestræber os naturligvis på at være fleksible i forbindelse med dine eksamensperioder og anden studieaktivitet.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Sofie Amalie Matthiesen på 30 69 42 77 eller på sofam@odense.dk. Du kan læse mere om Odense Kommune som arbejdssted og om forvaltningen på Odense Kommunes hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 19. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Skulkenborg 1, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=121ead2a-f424-484c-a80c-37e60e035898

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838264

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet