BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med fredninger af naturområder og smukke landskaber, særlige kulturspor m.v., så søg jobbet som studentermedhjælper i Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov.
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.
Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.
Opgaverne
Vi har brug for en student, der kan hjælpe os med bl.a. følgende:
- Elektronisk registrering og arkivering af fredningssager og søgning i databaser
- Sortering og journalisering af nogle af vore indkommende henvendelser
- Opdatering af digitale kortoplysninger om fredninger i GIS-system. For tiden anvendes QGIS og MapInfo
- Ad-hoc analyser i GIS eller andre systemer
- Redigere hjemmeside og indrykke i Statstidende
- Tinglyse afgørelser på vegne og fredningsnævnene
Du bliver ansat i Odense i Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov, hvor du kommer til at arbejde sammen med 1-2 andre studerende og være knyttet til fredningsteamet – og ellers er du en del af det fællesskab, vi har i enheden Landskab og Skov, hvor vi p.t. er ca. 50 ansatte inklusiv to kontorchefer og 3 funktionsledere, samt studerende med andre opgaver.
Vi tager os i enheden af mange spændende forvaltningsopgaver vedr. miljøvurdering (VVM), skovlov, fredning, handel med truede dyr, bæredygtig træproduktion, landskab og meget andet. Og vi er en del af en styrelse med i alt ca. 1100 medarbejdere, hvoraf ca. 700 er placeret i Odense.
Vi har brug for dig ca. 15 timer om ugen, med start snarest muligt. Der aftales faste mødedage, dog med mulighed for at aftale fleksible mødetider i eksamensperioder m.m.
Dig
Du skal først og fremmest være omhyggelig, men også kunne bevare overblikket i ofte komplicerede sager, arbejde systematisk og selvstændigt, og ikke være bange for at spørge dine omgivelser om hjælp.
Du skal have gode IT-kundskaber og have lyst til at bruge styrelsens forskellige programmer til dokumenthåndtering m.v. Desuden er det en stor fordel, hvis du har grundlæggende kendskab til GIS (MapInfo ellerQGIS).
Du vil gennem arbejdet lære en del om fredninger, tinglysning, journalisering, hjemmeside-redigering m.m. og være en del af en travl arbejdsplads med et godt fællesskab og en behagelig omgangsform.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten), hvor du indplaceres som bachelorfuldmægtig.
Bestået bachelorgrad skal kunne dokumenteres.
Stillingen er tidsbegrænset på op til 3 år, afhængig af, hvor langt du er i dit studieforløb.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet vil være Tolderlundsvej 3-5 i Odense.
Ansættelse er 1. februar 2024.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Rasmus Andreasen på
tlf: 51 48 09 70.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende ansøgning, CV og eksamensbevis senest den
10. januar 2024.
Vi forventer at afholde samtaler på Miljøstyrelsens adresse i Odense den 15. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958676