Studentermedhjælper med flair for IT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en studentermedhjælper til projektet Science og Teknologi i Børnehøjde. Projektet er et samarbejde mellem Odense Kommune og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. I projektet er der lavet et kompetenceudviklingsforløb for dagtilbudspersonale. Gennem de næste 2 år skal alt pædagogisk personale fra dagtilbud i Odense Kommune gennem dette forløb.

I projektet arbejder vi blandt andet med en kvantitativ undersøgelse af pædagogisk personales self-efficacy, e-læringsmoduler og online materialer på en projektplatform samt interview, feltnoter og videooptagelser fra praksis. Der forskellige materiale skal samles på forskellige digitale platforme og der skal ydes brugersupport for det deltagende pædagogiske personale

Vi har derfor brug for en studentermedhjælper i snit 15 timer i ugen. Vi leder efter én som:

  • Har en god grundlæggende forståelse af digitale platforme
  • Har indgående kendskab til Survey-Xact
  • Kan varetage supportfunktion i forhold til brugere på projektets platform
  • Gerne må have kendskab til WordPress hjemmesider
  • Er opsøgende og løsningsorienteret i forhold til opgaver i projektet
  • Og kan løfte andet forefaldende projektarbejde

Forskningsdelen af projektet er forankret i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i afdelingen Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund. Forskningsleder er docent Morten Rask Petersen. Studentermedhjælperen ansættes i og får daglig arbejdsplads på UCL’s matrikel på Niels Bohrs Alle 1 i Odense. Ansættelsesperiode er fra den 1. august 2023 og indtil december 2025.

Aflønning og tiltrædelse

Du vil blive ansat den 1. august 2023. Ansættelsen sker på et fleksibelt timeantal på op til 15 timer ugentligt. Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – det statslige Område (OAO-fællesoverenskomst) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Vil du vide mere

Er du interesseret i stillingen, eller har du spørgsmål, så kontakt docent Morten Rask Petersen, telefon 4015 7421 eller mail mrpe@ucl.dk.

Ansøgning

Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, cv, dokumentation for relevante eksaminer samt beskrivelse af kvalifikationer.

Send din ansøgning senest den 7. juni 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ucl.hr-on.com/show-job/149112?linkref=109181&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838237

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet