Studentermedhjælper med analytisk sans og flair for administration og systematik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder
Social- og Boligstyrelsens kontor for Social Udsathed og Civilsamfund søger en studentermedhjælper til administrative opgaver, mindre analysearbejde og diverse faglige støtteopgaver til vores udviklingsarbejde på udsatteområdet. Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø med stor selvstændighed og variation i arbejdsopgaverne, hvor der er mulighed for faglig udvikling.

Dine opgaver
Som studentermedhjælper vil dine opgaver primært være at understøtte kontorets medarbejdere og projekter med:

  • Administrative opgaver, såsom planlægning, booking, forberedelse og afholdelse af møder og konferencer samt referatskrivning og journalisering
  • analyseopgaver i form af indsamling og bearbejdning af data i fx SurveyXact og Excel
  • rapportskrivning og kvalificering af vidensprodukter
  • tilbudsindhentning og informationssøgning
  • opdatering af hjemmeside.
Din profil eller Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har:

  • Påbegyndt en lang, videregående uddannelse, fx indenfor statskundskab, sociologi, udviklingsstudier, socialt arbejde, kommunikation eller lignende
  • interesse for socialområdet og centraladministrationens rolle på området
  • administrativt flair og en systematisk tilgang, fx at du kan udarbejde en detaljeret tidsplan eller ordne og sortere et stort konferencemateriale
  • har gode evner inden for IT og kan sætte dig ind i nye IT-systemer efter behov
  • analytisk sans og kvantitative såvel som kvalitative metodekompetencer
  • stærke skriftlige kompetencer og tydelig mundtlig formidling.
Du trives i et aktivt, dynamisk miljø, hvor du skal samarbejde med kontorets medarbejdere. Du er vant til at tage ansvar og løse opgaver med selvstændighed, og du arbejder struktureret og effektivt. Du kan holde overblikket over flere arbejdsopgaver og overholder tidsfrister.

Desuden lægger vi vægt på, at du …

  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
  • kan identificere behov og bidrage til udviklingen af nye og effektive løsninger
  • kan udvikle og optimere effektive arbejdsgange
  • kan vidensdele samt samarbejde godt internt og eksternt
  • udviser engagement og motivation både fagligt og socialt
  • er omstillingsparat, ambitiøs og fleksibel
  • bidrager til egen læring og udvikling
  • formidler mundtligt og skriftligt klart og præcist med overbevisning og troværdighed
  • kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik.
Om enheden Social Udsathed og Civilsamfund i Voksne
Kontoret for Social Udsathed og Civilsamfund løser mange forskelligartede opgaver i forbindelse med socialpolitiske initiativer på udsattefeltet. Der er fx tale om udvikling/afprøvning af nye sociale indsatser, udbredelse og implementering af ny viden og lovgivning samt bidrag til de nationale politiske processer. Medarbejderne er fordelt på tre teams, der arbejder med hele det sociale område vedrørene udsatte voksne og civilsamfund med et stærkt fokus på udsathedens betydning, helhedsorientering, sammenhæng og recovery – samtidig med et fokus på særlige målgruppers specifikke problemstillinger og behov.

Social- og Boligstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Social- og Boligstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med mange ansatte fra både Sjælland og Jylland og ligger under 10 minutters gang fra Odense Banegård.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer ugentligt fx fordelt over 2 dage og ønskes besat snarest muligt og senest den 1. maj 2024.

Ansættelsen sker som studentermedhjælper efter overenskomsten mellem HK-stat og Skatteministeriet.

Stillingens ansættelsesområde er Social-, Bolig-, og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 28. februar 2024.

Vi afholder samtaler d. 8. marts 2024.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte Anna Hobolth Østerlund på ahos@sbst.dk eller på telefon 41 93 24 13.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990365

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet