BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Odense Letbane søger en udadvendt og engageret studentermedhjælper til SoMe og opsøgende kommunikation.
Mere end 15.000 mennesker kører hver dag med letbanen i Odense. Langt de fleste er godt tilfredse med byens nye transporttilbud. Det viser vores seneste kundemåling. Men undersøgelsen peger også på, at vi sagtens kan sætte endnu mere spot på vores tilbud. Det gælder både på sociale medier, ved events og gennem opsøgende indsatser i byen.
Derfor søger vi en studentermedhjælper med et skarpt blik for den gode historie og den skæve tankegang, som kan hjælpe med at styrke vores proaktive kommunikation – ikke mindst over for yngre målgrupper.
Du skal have drive og gå-på-mod til at være opsøgende, så du kan snakke med vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, lave historier og indhold til vores sociale medier, hjemmeside og andre relevante platforme. Du skal også være frisk på en gang imellem at tage en rød letbane-jakke på og stille dig op f.eks. ved en studieevent eller i Rosengårdcentret og fortælle om letbanen og dens tilbud.
Om jobbet
Dine opgaver:
- Finde, udvikle og producere personlige historier om letbanen, kunderne, medarbejderne mm. i artikler, SoMeopslag, video og andre formater
- Besvare kommentarer og kundehenvendelser på sociale medier
- Være med til at udvikle og afvikle i events og arrangementer, hvor du repræsenterer letbanen
- Diverse andre forefaldende opgaver, som hjælper til at få hverdagen på kontoret til at fungere bedst muligt
Din profil
- Erfaring med journalistisk arbejde (vinkling, interview, produktion)
- Erfaring med og forståelse for udgivelser på SoMeplatforme
- Blik for gode mobilfoto og mobilvideooptagelser
- Kendskab til basal videoredigering og/eller grafiske programmer, f.eks. Canvas, Lightroom, Lumafusion
- Gerne erfaring med at udvikle og/eller afvikle events
Vi tilbyder dig
Et spændende og selvstændigt job med stor frihed under ansvar i en lille og effektiv organisation med meget kompetente kolleger og et godt socialt sammenhold. Dit primære arbejdssted er Odense Letbanes nye kontor tæt på letbanestationen Parkering Odense Syd.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Rune Bager på 30 71 80 94 eller på rb@odenseletbane.dk.
Send din ansøgning nu
Har vi vakt din interesse?
Ansøgningsfrist er den 8. oktober 2023. Vi inviterer løbende til samtaler, så send en motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt via nedenstående link - Søg stilling.
Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt og diskret.
Letbanen åbnede den 28. maj 2022 og er Odenses nye tilbud i den kollektive trafik. Letbanen kører op til 20 timer i døgnet på den godt 14 km lange strækning mellem Tarup og Hjallese. Langs ruten passerer letbanen mange af de vigtigste knudepunkter i Odense – bl.a. Odense Banegård Center, universitetet (SDU), Rosengårdcentret, Tarup Center, Idrætsparken og Odense city.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912137