Studenterambassadører søges til rekruttering og kommunikation på SDU's naturvidenskabelige fakultet

dato

Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU i Odense søger studenterambassadører fra uddannelserne Datalogi, Data Science, Kunstig intelligens, Biologi, Biokemi og molekylær biologi, Biomedicin, Farmaci og Kemi.

Studenterambassadørerne skal hjælpe fakultetets kommunikationsafdeling med at rekruttere nye studerende til de naturvidenskabelige uddannelser. Som studenterambassadør får du et fleksibelt og alsidigt studiejob, der både giver dig et netværk på tværs af de naturvidenskabelige uddannelser og mulighed for at styrke dine formidlingskompetencer. Du bliver Det Naturvidenskabelige Fakultets ansigt over for potentielle studerende. Derfor er det vigtigt, at du har mod på at formidle, lyst til at fortælle ærligt om dit liv som studerende på SDU - og at du er god til at sætte dig i de kommende studerendes sted.

Som ambassadør kommer du til at:

  • Være vært for potentielle studerende til ’Studerende for en dag’ 

  • deltage i gymnasiebesøg i Region Syddanmark

  • deltage i møder og kurser med dine kolleger i ambassadør-teamet, hvor I sparrer med og lærer af hinanden

  • lave indhold til Det Naturvidenskabelige Fakultets Instagramprofil @sduscience

  • løse andre ad hoc-opgaver inden for rekruttering og kommunikation

Vi ser gerne at du:

  • er indskrevet som studerende på SDU på en af uddannelserne Datalogi, Data Science, Kunstig intelligens, Biologi, Biokemi og molekylær biologi, Biomedicin eller Kemi.

  • studerer på første del af din uddannelse

  • har et godt indblik i din uddannelse og interesse for de øvrige naturvidenskabelige uddannelser

  • er en nysgerrig og empatisk person, som let falder i snak med nye mennesker

  • er god til at planlægge din tid

  • er pligtopfyldende og ansvarlig

Du ansættes formelt til én time om ugen i gennemsnit. Den reelle arbejdstid er varierende, afhængig af opgaver og aktiviteter, og du kan forvente ekstra aktivitet i oktober og november med besøg på gymnasier.

Ansættelsessamtaler afholdes 19.-23. januar 2026
Ansættelsen er tidsbegrænset til den periode ambassadøren er indskrevet på SDU.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsmedarbejder Trine Søndergaard på mail: trinesh@sdu.dk

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv. 
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Studenterundervisernes Landsforbund (SUL) og Finansministeriet.

Ansøgning skal indeholde:

  • Følgebrev (ansøgningen)

  • Kort CV 

  • SDU indskrivningsbekræftelse

Dokumenter i forbindelse med ansøgning må ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Ansøgningsfrist: 22. december 2025 kl. 23:59 lokal dansk tid.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om os

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Læs mere om SDU

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d37d4ac5-e1c5-4261-8a95-2ab46756ea90

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet