Strategisk projektudvikler og grant writer søges til Det Tekniske Fakultet, SDU

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til at skabe nye forsknings- og innovationsprojekter inden robot- og droneteknologi, kunstig intelligens, grøn energiteknologi, og meget mere på det tekniske videnskabelige område?

Har du lyst til at hjælpe vores forskere med at kontakte eksterne samarbejdspartnere og etablere konsortier, som sammen udarbejder ansøgninger om ekstern finansiering til forskning- og innovationsprojekter? 

Vi søger en engageret og dygtig kollega, som har lyst til at bruge sin erfaring inden for samarbejdsrelationer, projektudvikling og hjemtag af forsknings- og innovationsmidler. Du bliver også en vigtig bidragsyder til udviklingen af vores forskerstøtte og innovationsenhed ”TEK Innovation”. TEK Innovation udvikler og styrke supporten til fakultetets faglige miljøer i forbindelse med erhvervssamarbejde, projektgenerering samt udarbejdelse af ansøgninger om ekstern finansiering.

Vi faciliterer, driver og udvikler strategiske initiativer i samarbejde med ledelsen og de faglige miljøer. Vi bistår ledelsen og de faglige miljøer med at skabe og drive eksternt finansierede forsknings- og innovationsprojekter, bygge bro til omverdenen gennem samarbejde, samt understøtte den strategiske udvikling af fakultetet. Vi er en international afdeling med 18 medarbejdere og vi lægger vægt på vidensdeling og på at hjælpe hinanden med opgaverne.

Din opgave er især at styrke erhvervssamarbejdet gennem udvikling og gennemførelse af forsknings- og innovationssamarbejder. Herover vil du bidrage til relations skabelse, videnformidlings- og netværksaktiviteter samt påtage dig selvstændige opgaver, der har fakultetsledelsens fokus. 

Om stillingen 

Vi tilbyder et job i et spændende innovations- og administrationsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du indgår i et tværfagligt team og vil samarbejde tæt med forskere, eksterne samarbejdspartnere samt aktører fra erhvervslivet.  

 Dine primære arbejdsopgaver vil være at:  

  • Bidrage til den strategiske skalering af fakultetets samarbejde med erhvervslivet og omverdenen
  • Udvikle, drive og formidle forsknings- og innovationssamarbejder mellem universitet og omverdenen  
  • Aktivt bidrage til udarbejdelse af ansøgninger om ekstern finansiering
  • Bistå forskerne med at skabe kontakt til industrien og forskningsmiljøer, såvel nationalt som internationalt  

Vi forventer, at din uddannelsesmæssige baggrund er ingeniør eller kandidat- evt. med PhD inden for et relevant fagområde. Vi lægger vægt på:  

  • Dokumenteret erfaring med projektledelse, innovation og netværksopbygning
  • Solid erfaring med samarbejde på tværs af forskning, uddannelse og virksomheder  
  • Kendskab til forskningsfinansiering på universitetsniveau 
  • Erfaring med udarbejdelse af ansøgninger til fx Innovationsfonden, EUDP og/eller GUDP
  • Erfaring med formidling samt præsentation af tekniske projekter på højt fagligt niveau til forskere, politikere, virksomheder, studerende og andre interessenter 

Det er en stor fordel, hvis du har et personligt netværk til nøglepersoner i virksomheder og videns institutioner i områder relevante for TEKs forskere. Herudover er viden om TEKs uddannelser samt SDUs interne organisering en fordel, men ikke et krav.     

Du er opsøgende, åbner døre og skaber muligheder for samarbejde for TEKs forskningsmiljøer. Du har desuden en skarp pen og behersker dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt samt gængse IT-værktøjer. Du er klar til at møde forskere og eksterne samarbejdspartnere i øjenhøjde og har lyst til og mod på at indgå i drøftelse på et højt kvalificeret niveau og argumentere for din sag. Som person er du initiativrig, struktureret og selvstændig. Samarbejdsklimaet er uformelt og fællesskabsorienteret, så god humor er en fordel og gode samarbejdsevner et must.    

TEK Innovation er lokaliseret i Odense og Sønderborg. Ansættelse sker i Odense eller Sønderborg, men det er nødvendigt med begrænset rejseaktivitet imellem de to lokationer i forbindelse med konkrete opgaver.  

TEK Innovation på Det Tekniske Fakultet  

Det Tekniske Fakultet på SDU har 5 institutter, ca. 600 medarbejdere og ca. 3.500 studerende, og er placeret i Odense og Sønderborg. Læs mere om fakultetet her

Det Tekniske Fakultet ligger i arkitektonisk spændende og moderne miljøer i Odense og Sønderborg - med et stærkt internationalt islæt hos både studerende og ansatte.  

Løn og ansættelsesvilkår 

Ansættelse sker som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten. Der vil, afhængigt af kvalifikationer, være mulighed for forhandling af tillæg. 

Ansøgning og kontakt 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Kjelstrup på mobil 93507020 eller via e-mail: sukj@tek.sdu.dk

Ansøgningsfrist: Den 19. juni 2023 kl. 23.59.59.

Der kan i forbindelse med samtalen være afsat tid til en test i engelsk. 

Tjenestested: Odense 

Ansættelse: 1. august 2023 eller hurtigst muligt.  

Der er tale om en fast stilling som specialkonsulent  

Ansøgning 

Ansøgningen skal indeholde: 

  • Motiveret ansøgning 
  • CV 
  • Kopi af eksamensbeviser 
  • Anbefalinger og redegørelse for andre kvalifikationer, som er relevante for stillingen, må gerne vedlægges. 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/requisitions/preview/972/?lastSelectedFacet=ORGANIZATIONS&selectedOrganizationsFacet=300000002641430

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845286

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet