Støt og undervise klinikere med EPJ Syd: To spændende fuldtidsstillinger på OUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du skarp til EPJ Syd - og brænder du for at støtte vores klinikere til en hverdag med stabil IT-understøttelse, via vejledning og support? Så har vi lige nu to ledige stillinger. Stilling 1:

I denne stilling vil opgaverne primært være at udøve support til vores klinikere, i samarbejde med dine dygtige kollegaer i OUHs EPJ support. Derudover vil der være en mindre mængde af andre opgaver, svarende til beskrivelsen i stilling to. Opgaven kræver at du er tålmodig, rummelig, løsningsorienteret og serviceminded.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Telefonsupport
  • Løsning af indmeldte sager i Servicenow
  • Mødedeltagelse
  • Onsite-support til klinikken
  • Kommunikation med klinikken og kolleger i andre forvaltninger/projekter
  • Test
Stilling 2:

Her vil det primære fokus være undervisning af vores kliniske personale. Du kommer til at samarbejde med kolleger fra klinikken, tilstødende forvaltninger og projekter. Derudover vil du få et tæt og meget vigtigt samarbejde med klinikken og dine kollegaer i supporten og resten af EPJ-teamet. Der kan lejlighedsvis være brug for dig, både i supporten og i klinikken, så det er vigtigt, at du er omstillingsparat.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Undervisning (Fysisk og virtuelt)
  • Planlægning i relation til undervisning
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale og e-læring
  • Onsite-support til klinikken og afholdelse af møder
  • Kommunikation med klinikken og kolleger i andre forvaltninger/projekter
  • Test
I begge stillinger er der mulighed for, at du kommer til at deltage i digitaliserings- og implementeringsprojekter samt andre ad hoc opgaver i afdelingen.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har en solid erfaring i EPJ Syd og kendskab til sygehusvæsenet. Derudover vil det være en fordel, hvis du har god indsigt i anvendelsen af Servicenow.

Du skal være digital kompetent, have gode kommunikations- og formidlingskompetencer og du skal kunne tage ansvar.


For at trives i stillingerne skal du

  • Være udadvendt og have lyst til at samarbejde på tværs af en stor organisation
  • Kunne arbejde selvstændigt og indgå i teamsamarbejde
  • Være positiv, nysgerrig og have en proaktiv tilgang til opgaverne
  • Kunne kommunikere med mange forskellige faggrupper og interessenter


Om Digitalisering og Forvaltning
Vi er et funktionsområde med ca. 28 kollegaer, der varetager forskelligartede opgaver i relation til IT-understøttelse af vores kliniske afdelinger.
Det nye OUH står foran os, som en meget vigtig opgave, både nu og endnu mere i de kommende år.
Vi er desuden i gang med en reorganisering af IT-området i Region Syddanmark og ser ind i en rigtig spændende tid med forandringer og nye muligheder.



Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder ansættelse hurtigst muligt og senest med virkning fra den 1. januar 2025.

Ansættelsen er en fast stilling på fuld tid.

Ansættelsessted er i Klinisk IT på OUH Odense Universitetshospital/ Svendborg Sygehus. Dit primære arbejdssted er i Odense, dog der kan forekomme aktiviteter i hele Region Syddanmark.

I Region Syddanmark ansætter vi med tre måneders prøvetid og dine løn- og ansættelsesforhold er efter aftale mellem Danske Regioner og relevante overenskomst.


Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos funktionsleder Charlotte Hansen tlf.: 2036 9176 eller teamleder Inge Stærkær tlf. 2047 3571.

Ansøgningsfristen er den 22. september 2024
Vi forventer, at afholde samtaler den 26. september 2024



Om Klinisk IT

I Klinisk IT er vi 90 medarbejdere, der varetager en opgaveporteføljer med implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt It projekter til det nye OUH.

Hverdagen er kendetegnet ved professionalisme, et uformelt arbejdsmiljø og en flad organisationsstruktur, samt ikke mindst frihed under ansvar.

Organisatorisk er vi fordelt på tre funktionsområder: Digitalisering og Implementering, Nyt OUH IT og It Drift og Support. Hertil kommer et ledelsessekretariat.

Stillingens organisatoriske forankring er i funktionsområdet Digitalisering og Implementering.



Du kan læse mere om Klinisk IT på denne side


Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt du bliver ansat og har arbejdsopgaver i afdelinger hvor der færdes børn under 15 år, vil der bliver indhentet børneattest i forbindelse med din ansættelse.




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108923

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet