BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Faglært anlægsgartner/gartner søges til Lumby og Stige Kirkegårde. Lumby og Stige Kirkegårde er bykirkegårde beliggende i 2 sogne med ét menighedsråd.Stillingen er på 37 timer pr. uge, ansættelsen sker fra 1. marts til og med 30. november, med mulighed for genansættelse året efter. Du vil blive ansat på kirkegården uden kirketjeneste.
Stillingen ønskes besat 1. marts 2024
Stillingen omfatter
- Anlæg og omlægning af gravsteder og andre arealer
- Pleje og vedligeholdelse af grønne arealer f.eks. hækklipning, staudebede mm.
- Plantning og beskæring
- Grandækning
- Gravstedsvedligeholdelse samt forefaldende arbejde
- Urnenedsættelse samt begravelser
- Rengøring af kirke, kapel, toiletter og opholdsrum
- Det vil være en fordel, hvis du har godt kendskab til diverse maskiner
Vi forventer at du:
- Har flair for det grønne arbejde, og lyst til at arbejde udenfor i al slags vejr
- Kan betjene, og udføre daglig servicering og vedligehold af vores maskiner
- Har evne til at arbejde selvstændigt, og sammen med kirkens øvrige ansatte
- Kan bidrage til et godt samarbejde med kollegaer, ledelse og menighedsråd
- Kan vise initiativ og er forandringsparat
- Er imødekommende overfor kirke/kirkegårdens besøgende og har evne til at møde mennesker i sorg
- Har ordenssans og kan lide udfordringer og bevare overblikket i en travl hverdag.
- Grundlæggende IT-kendskab.
Vi kan tilbyde:
- En spændende arbejdsplads i fortsat udvikling
- En alsidig og fleksibel arbejdsplads
- Ordnede arbejdsforhold i et positivt arbejdsmiljø
- Et arbejdsteam bestående af 2 kollegaer på kirkegårdene, kirkegårdsleder, kirkesanger, organist, kordegn og præster
- Medindflydelse på eget arbejde i samarbejde med kirkegårdslederen.
Afhængigt af opgaver og årstid, kan der i periode forekomme overarbejde, som afspadseres.
Det forventes at du kan benytte egen bil til kørsel mellem kirkegårdene. Dette afregnes med kørselsgodtgørelse.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen Offentligt ansatte 2021-2024 – Landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere og gartnere
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Uden gartneruddannelse udgør lønnen årligt 230.938 kr. (trin 1) og 237.386 kr. (trin 2)
Med gartneruddannelse udgør lønnen årligt 265.147 kr. (trin 1) og 273.086 kr. (trin 2)
Ansættelsen sker på timeløn og overgår til månedslønsansættelse efter 5 måneders uafbrudt ansættelse. Stillingen indebærer 3 mdr. prøvetid.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kirkegårdsleder Camilla Philipsen på telefon 29 24 78 32 mellem kl. 9.00 – 15.00.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til lumby.stige@outlook.com eller sikker mail https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?sid=7844
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 19. januar 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes af finde sted i tirsdag, onsdag eller torsdag i uge 6
Der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lumby-Stige Kirkekasse, Skippervej, 5270 Odense N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967013