Sterilcentralen i Odense søger engagerede kollegaer til genbehandling af kirurgisk udstyr

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vægter du et job med fantastiske kollegaer, høj faglighed og et stort fokus på hygiejne og kvalitet, så er det måske dig, vi søger til Sterilcentralen i Odense?

Vi søger kollegaer til Sterilcentralen, som har lyst til at indgå i vores team. Sterilcentralen i Odense består af 55 medarbejdere, som dagligt varetager genbehandlingen af kirurgisk udstyr til brug ved operationer. Derudover arbejder vi fokuseret med udviklingsprojekter og forbedringer til det Nye OUH.

Sterilcentralen har altid patienten i centrum, et højt fokus på standarder og retningslinjer, og nøglebegreberne er infektionsforebyggelse, kontrol og løbende kvalitetsforbedringer, fleksibilitet og god logistik. Erfaring med sterilproduktion er en fordel, men ikke et krav, da der vil være oplæring i alle genbehandlingsfunktionens processer. Vi vægter din personlige profil og dine personlige kompetencer meget højt, samtidig med at du har et naturligt flair for kvalitet, systematik og god hygiejne.

Dine arbejdsopgaver:

Genbehandling af flergangs operationsinstrumenter, herunder vask og desinfektion, vedligehold af instrumenter, kontrol, pakning og sterilisering samt distribuering til operationsafdelinger og andre kliniske afdelinger.

Dokumentation, synliggørelse og sporing af instrumenter ved hjælp af elektronisk sporbarhedssystem (T-DOC), samt identifikation og sporing af vask- og autoklaveprocesser er en vigtig del af arbejdet.

Din profil:

  • Du er mødestabil, fleksibel og har en god fysik, der kan klare håndtering af opgaver med træk, løft og skub.
  • Du har gode samarbejdsevner, et godt humør og bidrager positivt til arbejdsmiljøet.
  • Du er ansvarsbevidst, selvstændig og har god forståelse for og lyst til at arbejde med hygiejne og kvalitet.
  • Du er i stand til at arbejde fokuseret - også med små detaljer - og kan lide arbejdet i et produktionsmiljø, hvor arbejdspresset skifter meget.
  • Du har flair for tal og systematik, og har erfaring med arbejde i IT systemer.
  • Du læser, skriver, taler og forstår dansk.
Vi tilbyder:

  • En fast stilling på gennemsnitlig 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider, hvor der indgår arbejde i weekender og på helligdage.
  • Et målrettet og planlagt introduktionsprogram.
  • En travl og spændende arbejdsdag, hvor vi lægger vægt på din udvikling og det tværfaglige samarbejde.
  • En hverdag, hvor service, personaletrivsel og arbejdsmiljø vægtes højt.
Yderligere oplysninger:

Du kan se en film om vores arbejdsopgaver og fysiske rammer her.

Sterilcentralen er en del af Logistikafdelingen – vil du vide mere om Logistikafdelingen, kan du trykke her.

Du er meget velkommen til at kontakte Driftsleder Marianne Jessen på mail marianne.jessen@rsyd.dk for nærmere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og senest den 31.08.2024.

Jobsamtaler:

Jobsamtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelsesforhold:

Løn og ansættelse er i henhold til overenskomsten for FOA Husassistenter.

Ansøgning skal ske via nedenstående link til HR Manager.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097066

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet