BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Steno Diabetes Center Odense (SDCO) er et regionalt videns- og udviklingscenter, som arbejder med forebyggelse, behandling, forskning og uddannelse inden for diabetesområdet. Vi søger lige nu en sundhedsfaglig medarbejder til et barselsvikariat i vores komplikationsscreeningsklinik for diabetespatienter.
Er du uddannet Social og Sundhedsassistent eller har du en anden sundhedsfaglig uddannelse og interesse for at arbejde med forebyggelse og behandling af diabeteskomplikationer, så er du måske vores nye kollega.
Din primære funktion vil være selvstændige konsultationer, hvor du tilbyder patienterne at få undersøgt deres fødder, blodtryk og øjne for komplikationer til diabetes samt vejlede dem i forebyggelse af fodsår og øjenkomplikationer. Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, fodterapeuter, sekretærer, optikere, psykologer og diætister.
Der er tale om et barselsvikariat som løber i et år med en arbejdstid på 37 timer om ugen med en daglig arbejdstid mellem 7.30 og 15.00.
SDCO’s kliniske kerneaktiviteter er behandling og forebyggelse af senkomplikationer hos de patienter med diabetes, der er tilknyttet vores center. Vi varetager en højt specialiseret diabetesbehandling for Region Syddanmark.
Du vil hos os få mulighed for at udvikle såvel dit fag som din faglige viden inden for diabetesbehandling med afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver på højt fagligt niveau.
Du vil være ansat på SDCO og referere til chefsygeplejersken i SDCO’s diabetesambulatorium.
Den ideelle kandidat
- Er Social- og Sundhedsassistent eller har anden relevant sundhedsfaglig uddannelse, gerne inden for det ambulante område på et hospital
- Er faglig fleksibel med fokus på at sikre patienten først i alle prioriteringer
- Har en sundhedspædagogisk indfaldsvinkel til samarbejdet med patienter, pårørende og studerende
- Har flair for brug af teknologiske og digitale hjælpemidler i pleje og behandling.
- Har et stort overblik og er i stand til selv at strukturere sin dag
- Trives med at arbejde selvstændigt og i tværfaglige teams
- Er en god kollega, der føler medansvar for, at afdelingens samlede funktioner varetages
- Bidrager til at alle oplever arbejdsglæde
- Har lyst, evne og vilje til udvikling
Vi tilbyder dig
- Engagerede og erfarne kollegaer
- Et fagligt miljø med sparring og kollegial omsorg i et tværfagligt stærkt samarbejde
- Et godt introduktionsprogram med mentorordning
- Varierende arbejdsopgaver med stor indflydelse på opgaveløsningen
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- En ledelse der gør sig umage for at styrke sammenhængende patientforløb, og at vi holder vores aftaler med patient og pårørende
- En ledelse der har fokus på at møde medarbejderne tillidsfuldt, lyttende og involverende og samtidig stiller høje krav, når det gælder medarbejderskabet og den faglige kvalitet
- En ledelse der sammen med medarbejderne skaber en kultur, hvor alle behandler patienter og pårørende og hinanden kollegialt med ordentlighed, ligeværdighed og respekt
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst, og din ansættelse er omfattet af lokal løndannelse.
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.
Har du interesse i stillingen
Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Lene Borgen Esmann på tlf. 29830332, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du kan få yderligere oplysninger om OUH og Steno Diabetes Center Odense på: www.sdco.dk.
Din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes uploade via denne annonce.
Ansøgningsfrist er søndag d. 10. marts 2024
Samtaler afholdes torsdag d. 14 marts 2024 fra kl 13.00.
Du skal forvente, at der vil være en brugerrepræsentant med til samtalen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998560