Fyns Politi efterforsker episoden.
I går kl 17.32 modtog Fyns Politi anmeldelse om to mænd, der var blevet overfaldet af flere personer og stukket med kniv foran et supermarked på Blækhatten i Odense Sø. Begge forurettede blev kørt til behandling på hospitalet. Der er tale om to mænd 20’erne.
Ingen grund til utryghed
Fyns Politi har efterforsket sagen aftenen og natten igennem, og det er på den baggrund politiets umiddelbare formodning, at både gerningsmænd og forurettede er en del af det kriminelle miljø.
Efterforskningsleder Ian Kabbel fra Fyns Politi siger: ”Jeg kan godt forstå, hvis man som borger i området synes, at det er utrygt, men det er vores klare overbevisning, at de forurettede ikke var tilfældige ofre, og at helt almindelige borgere ikke har noget at frygte. Jeg kan ikke komme ind på detaljerne i vores efterforskning, men vi kigger efter gerningspersonerne i det kriminelle miljø.”
Ingen personer er anholdt eller sigtede i sagen indtil videre og efterforskningen pågår.