Stærk analytiker til Tværgående Analyse, Monitorering og Evaluering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder
Vil du være med til at skabe grundlaget for en videns- og databaseret socialpolitik og bidrage til, at den nødvendige viden er tilgængelig og kan anvendes i arbejdet med sociale indsatser?

Så kan vi i Tværgående Analyse, Monitorering og Evaluering (TAME) tilbyde dig en spændende stilling, hvor du kan bruge og udvikle dine faglige og personlige kompetencer inden for et højt prioriteret område i både kommunerne og i Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Du vil være med til at nyttiggøre samfundsvidenskabelig metoder, blandt andet ved at videreudvikle Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).

Stillingsbeskrivelse
Som analytiker i TAME bidrager du til strategisk vigtige projekter og en række kvantitative analyseopgaver, med fokus på videreudvikling og udbredelse af SØM. Opgaverne består blandt andet i opdatering og optimering af modellens vidensindhold, herunder at foretage konsekvensberegninger på baggrund af registerdata. Du vil også skulle medvirke til at udbrede modellen, fx i form af undervisning og rådgivning primært målrettet kommuner. Du vil have en servicerende rolle i form af betjening af direktionen, styrelsens fagkontorer og ministeriet, ligesom du vil indgå i samarbejder internt såvel som eksternt.

Dine vigtigste opgaver

  • videreudvikling og udbredelse af SØM
  • gennemføre økonomiske analyser og arbejde med økonomiske modeller
  • udvikle og tilvejebringe nye data og nøgletal samt gennemføre små og store analyser med udgangspunkt i store datasæt (registerdata)
  • arbejde med kvantitative effektevalueringer af sociale indsatser
  • formidle resultater til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • indgå i og evt. lede projekter, ofte i tværfaglige miljøer med flere interessenter.
Din profil
Du har en relevant samfundsvidenskabelig baggrund med en stærk kvantitativ profil, som eksempelvis cand.oecon, cand.polit. eller lignende uddannelse evt. suppleret med en ph.d.-grad.

Det er en fordel, hvis du har viden om data, særligt hvis det er på et af velfærdsområderne. Det gælder registerdata, men også andre relevante data fra kommuner, regioner, stat eller forskningsprojekter. Erfaring med SAS, R og/eller Stata samt kompetencer med VBA og Excel kan også være en fordel.

Du kan være en dygtig og engageret nyuddannet eller have nogle års erfaring som konsulent, forsker eller analysemedarbejder i det offentlige eller private. Forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation er en fordel.

Desuden lægger vi vægt på, at du

  • er kvalitetsbevidst i dit arbejde med øje for fremdrift og deadlines
  • trives med mange og forskellige typer af opgaver
  • arbejder struktureret og fungerer godt både selvstændigt og som en del af et team
  • fremstår pålidelig i din opgaveløsning og i dit møde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • er selvsikker inden for dit fagområde og kan optræde i en udadvendt og rådgivende rolle
  • formår at kommunikere kompleks data på en forståelig måde
  • agerer inden for rammerne af god embedsmandsskik
  • kan bevare overblikket, sansen for detaljen og det gode humør - særligt når det går stærkt.
Om SØM og Analyse
Du vil indgå i et team af dygtige analytikere i SØM-enheden og i Team SØM og Analyse, der begge hører under TAME. Her vil du blive en del af et stærkt fagligt miljø, der arbejder på tværs af fagligheder, og hvor ambitioner og høj kvalitet i opgaveløsningerne går hånd i hånd med kollegial sparring og en uhøjtidelig omgangsform.

Om Tværgående Analyse, Monitorering og Evaluering
TAME er et tværgående videns- og udviklingskontor i Social- og Boligstyrelsen med en væsentlig opgave i realiseringen af Social-, Bolig- og Ældreministeriets Strategi for udvikling af sociale indsatser og yder i den forbindelse bl.a. metodisk rådgivning. TAME medvirker desuden til at belyse effekten af og de økonomiske konsekvenser ved sociale indsatser og stiller relevante metodiske redskaber til rådighed for kommunerne. Drift og videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er forankret i TAME i SØM-enheden.

Social- og Boligstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende og relevant hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Social- og Boligstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med mange ansatte fra både Sjælland og Jylland og ligger under 10 minutters gang fra Odense Banegård.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2023.

Din stillingsbetegnelse vil afhænge af dine uddannelsesmæssige kvalifikationer og lønnen fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.

Stillingens ansættelsesområde er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 6. juni 2023.

Vi afholder 1. samtalerunde mellem den 8. og 12. juni og 2. samtalerunde den 19. og 20. juni. Der vil evt. indgå en case-opgave til samtalen og/eller et testforløb for kandidater, som går videre til anden samtalerunde.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte Souschef Kenneth Lykke Sørensen på klys@sbst.dk eller på telefon 50 81 09 32.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169060&DepartmentId=8894&MediaId=2536&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835992

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet