SPS-vejleder til studiestøtte på mekanikeruddannelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søger du et job inden for studiestøtte og vejledning i uddannelsessektoren?

Så vil vi rigtig gerne i dialog med dig om stillingen som SPS-vejleder i campus Odense M på Syddansk Erhvervsskole.

 

Du kommer til at varetage en bred vifte af opgaver relateret til Specialpædagogisk Støtte (SPS) for vores elever og lærlinge på mekanikeruddannelsen i Odense i tæt samarbejde med faglærere, kontaktlærere, uddannelses- og erhvervsvejleder og afdelingsleder.

 

Din opgave bliver at yde studiestøtte til elever, der er udfordret på at gennemføre erhvervsuddannelse – særligt i relation til grundfagene: dansk, fysik og matematik.

 

Dit fokus bliver blandt andet at

  • understøtte ordblinde elever/lærlinge i både teori- og praksisundervisning
  • give støtte til elever med andre diagnoser end ordblindhed
  • yde faglig støtte og vejledning til udvikling af kompenserende studiestrategier og -vaner, der hjælper elever med opbygning af læsestrategier, der støtter indlæring og fastholder faglig viden
  • understøtte opgaveskrivning med fokus på strukturering af det faglige indhold, overblik og opsplitning af opgaver i mindre dele
  • hjælpe med fastholdelse af koncentration, hukommelsestræning og energiforvaltning
  • understøtte eksamensforberedelse med fokus på overblik og strategi samt prioritere og strukturere læse- og eksamensopgaver
  • varetage administrative opgaver f.eks. formulere ansøgninger og efterfølgende rapportering i forbindelse med bevilling af SPS-støtte og tildeling af ordblindematerialer.

 

 Vi lægger vægt på, at du

  • er stærk i relationsarbejde og har fokus på tryghed, trivsel og læring for eleverne
  • har relevant uddannelse og erfaring fra tilsvarende ansvarsområde
  • indgår engageret i at støtte unge, særligt udfordrede elever i at gennemføre erhvervsuddannelse
  • har stærke it-kompetencer og er god til at bevare overblikket
  • er omhyggelig, detaljeorienteret og god til at systematisere dit arbejde
  • behersker dansk skriftligt på rutineret niveau.

 

Du vil opleve dedikerede kollegaer i et inspirerende arbejdsklima med en uformel tone og en alsidig og varieret arbejdsdag med stor vægt på selvstændig og fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med flekstidsordning. Arbejdssted er på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Ansættelse, løn og pension i henhold til OAO-fællesoverenskomsten med tilhørende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT. Tiltrædelse den 1. august 2024. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.

Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via  sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest tirsdag den 21. maj 2024. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 22.

 

 

Mere at vide?

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Jesper Beck Holm på telefon 2271 0576.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

12-Petersmindevej 1F, Petersmindevej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039292

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet