BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sjældent opslået stilling Vi søger en ambulantsygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentlig i vores spiseforstyrrelsesteam i Børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Odense. Afdelingen har både hoved, regions- og højtspecialiseret funktion på spiseforstyrrelsesområdet og er overordnet set organiseret i et centersamarbejde mellem Endokrinologisk afdeling, Børneafdelingen, Psykiatrisk afdeling og Børne- og ungdomspsykiatrien.
Din opgave vil være at deltage i udredning og behandling af børn og unge til og med 17 år og deres familier, henvist med forskellige nervøse spiseforstyrrelser.
Du vil blive en del af et tværfagligt team bestående af overlæge, praktiserende læge, psykolog og specialpsykolog, diætist, fysioterapeut, socialrådgiver og to erfarne ambulantsygeplejersker, som du kan sparre med.
Stillingen er med weekendarbejde hver 4. lørdag og søndag i vores døgnafsnit og med ansættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.
Vores kerneopgaver i ambulatoriet består af:
- Udredning af ny-henviste patienter, gennem familiesamtaler og semistrukturerede interviews.
- Tværfaglig behandlingsplanlægning på konferencer og effektuering af behandlingsforløb; herunder psykoedukation, individuelle og familiebaserede behandlingssamtaler. Vi arbejder inspireret af Compassion Fokuseret Terapi.
- Gruppeforløb med psykoedukation, flerfamiliegrupper med fokus på symptomhåndtering, herunder måltidstræning og grupper med psykoterapeutisk sigte.
- Centersamarbejde omkring de enkelte patienter
- Samarbejde med primær sektor om vores fælles målgruppe, herunder netværksmøder.
Kerneopgaver i døgnafsnittet hver 4. lørdag/søndag består af:
- Indgå i døgnafsnittets terapeutiske miljø rettet mod behandling af en bred vifte af psykiatriske lidelser. Døgnafsnittet er delt i to semiafsnit. Den ene del er rettet mod behandlingen af spiseforstyrrelsesramte patienter og den anden del mod andre psykiatriske lidelser. Personalet hjælper hinanden på tværs.
Vi ønsker en kollega der:
- Er sygeplejerske, gerne med en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, evt. terapeutisk efteruddannelse.
- Meget gerne har erfaring med arbejdet med børn og unge/det psykiatriske speciale og/eller erfaring med spiseforstyrrelsesbehandling.
- Lyst og evne til at skabe troværdige, tillidsfulde relationer i børne- og ungehøjde i et felt med ambivalens og modstand og til at samarbejde med forældre i krise.
- Evne til at skabe motivation til forandring i samarbejdet med børn, unge og deres forældre.
- Har lyst til at engagere sig i arbejdet med uddannelse af studerende.
Vi tilbyder:
- En varieret hverdag med spændende og afvekslende arbejdsopgaver.
- God introduktion og oplæring tilpasset dit behov.
- Tæt sparring både i monofagligt- og tværfagligt netværk.
- Indflydelse på egne arbejdstider inden for ambulatoriets åbningstider – vi har fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen tværfagligt og hjælper hinanden internt i spiseforstyrrelsesambulatoriet, imellem centerets afdelinger og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
- Der tilbydes supervision i teamet og faglig udvikling på tværs i regionen.
Om Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Syddanmark Afdelingen varetager udredning og behandling af børn og unge med psykiske lidelser i alderen 0-17 år. Afdelingens hovedsæde er geografisk placeret i Odense og har to børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit i Aabenraa og Odense, fire ambulante funktioner i henholdsvis Esbjerg, Vejle, Aabenraa og Odense samt en døgnåben akutmodtagelse i Odense og en åben akutmodtagelse i Aabenraa i tidsrummet 8-18.
Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er torsdag d. 15. august 2024
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 22. august 2024
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.
Yderligere information Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte en af vores dygtige ansatte:
Ambulantsygeplejerske Kristina Astrupgaard på E-mail: Kristina.Astrupgaard@rsyd.dk eller tlf. 61614443
Oversygeplejerske Helle Koch-Christensen på E-mail: helle.koch-christensen@rsyd.dk eller tlf. 29654831/99446538
Oversygeplejerske Pernille Andersen på E-mail: pernille.andersen5@rsyd.dk eller tlf. 21723360
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børne- og ungdomspsykiatri Odense, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079128