Speciallægestillinger i traumesektoren ved Ortopædkirurgisk afd. O - Odense Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Der udbydes 2 speciallægestillinger på ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital i traumesektoren med besættelse pr. d 01.04.24, eller efter aftale. Stillingerne kan besættes på enten overlæge- eller afdelingslægeniveau. Der er tale om både orlovsstilling samt tidsubegrænset stilling. Der er en beskrivelse af sektoren nedenfor.

Om stillingen

Hovedfunktionen vil være i traumesektoren og derudover deltagelse i varetagelsen af den traditionelle bagvagtsfunktion, samt varetagelse af funktionen i Den Fælles Akutmodtagelse. Der vil være ambulant samt operativ funktion i Svendborg. Der lægges stor vægt på forskning og ansøger skal være villig til at understøtte og deltage i forskningsprojekter inden for fagområdet.

Om afdelingen

Ortopædkirurgisk Afdeling O er en stor, spændende universitetsafdeling med højt tempo og udfordringer, hvor patienten sættes først med baggrund i faglig kvalitet, forskning og udvikling. Afdelingen har funktioner på såvel hoved-, regions-, højt specialiseret og landsfunktionsniveau og er centralt placeret i OUH’s traumecenterfunktion. Afdelingens læger indgår i den ortopædkirurgiske vagt i FAM. Der er flere veletablerede forskningslaboratorier (knogle-/brusklaboratorium, stereorøntgenlaboratorium og gang-analyselaboratorium), desuden er Ulykkesanalysegruppen en del af afdelingen.

Internt i afdelingen er der tradition for et godt samarbejde mellem sektorerne. Vi tilstræber en god tone og et godt arbejdsmiljø og er afhængige af at alle bidrager til fællesskabet. Afdelingen består af en enhed i Odense og en i Svendborg. Endvidere er der samarbejde med Sygehus Lillebælt, Kolding og Rigshospitalet.

Se mere om OUH og afdelingen på: http://www.ouh.dk/wm359195

Om sektoren

Som speciallæge i sektoren er der mulighed for at opnå større erfaring i komplekse osteosynteser og få kendskab til det højt specialiserede traumatologi. Sektoren har et dynamisk læringsmiljø, hvor supervision foregår på alle niveauer. Der er mulighed for at fokusere på særlige områder af traumatologi i en ofte travl hverdag.

Ansøgning, samtale og ansættelsesvilkår

Ansøgningen disponeres i forhold til de ”7 kompetencerområder” og yderligere motivation for ansøgning. Ansøgningen skal være bilagt CV, dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og evt. efter- og videreuddannelse.

Ansøgningsfristen er d. 29.01.24. Der afholdes løbene ansættelsessamtaler. Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og FAYL respektive FAS.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Ledende overlæge Morten Schultz-Larsen. Tlf 6130 3548. Mail: morten.s.larsen@rsyd.dk

Cheflæge Lonnie Froberg. Tlf: 2028 0321. Mail: Lonnie.Froberg@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962963

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet