Ved Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S er en stilling som speciallæge ledig til besættelse pr. 1. marts 2025.
Afdelingen er en intern medicinsk specialafdeling med højtspecialiserede funktioner og regionsfunktioner inden for gastroenterologi og hepatologi.
Afdelingen har 21 sengepladser som indgår i et sengesamarbejde med endokrinologisk afdeling og reumatologisk afdeling, ligesom afdelingen har et tæt driftssamarbejde med Fælles Akut Modtagelse (FAM).
Der er årligt ca.1.500 stationære udskrivelser, alt overvejende specialepatienter. Vi har en stor ambulant virksomhed med 30.000 årlige besøg, og et endoskopiafsnit, hvor vi varetager gastroskopi og behandling af (næsten) alle former for akutte øvre blødninger, sigmo- og koloskopi, enkeltballon enteroskopi, ERCP inkl. Spy og EUS.
Afdelingen varetager langt de fleste højtspecialiserede funktioner inden for specialet, enkelte i tæt samarbejde med Rigshospitalet.
Vi søger en speciallæge med primær funktionsområde inden for IBD. Speciallægen skal sammen med afdelingens øvrige speciallæger deltage bredt i afdelingens kliniske arbejde, deltage i weekendarbejde og senvagter samt skal gerne kunne indgå i afdelingens øvrige teams efter aftale.
Der vil være mulighed for frikøb til forskning, da vi søger en forskningsaktiv speciallæge.
Speciallægen forventes at deltage i undervisningen af yngre læger, medicinstuderende og afdelingens øvrige personale.
Læs mere om afdelingen og den ledige stilling i funktionsbeskrivelsen, som kan rekvireres hos ledelsessupporter: Eva Homburg på e-mail eva.homburg@rsyd.dk.
Faglig bedømmelse
Af hensyn til den faglige bedømmelse af ansøgeren, bedes ansøgningen udfærdiget med beskrivelse af de 7 kompetencer i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning.
Hør mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Benedicte Wilson.
Der er ansøgningsfrist 9. december 2024 og samtaler forventes afholdt i uge 50.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154868