Speciallæge i klinisk immunologi søges til spændende rolle på OUH Odense

dato

Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger en speciallæge i klinisk immunologi fra den 1. september 2026 eller efter aftale. Vi søger en speciallæge med interesse for Substances of Human Origin (SoHO), særligt med fokus på stamceller og væv.



Vi tilbyder

  • et varieret og spændende speciale med bred berøringsflade over for andre specialer
  • en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et engageret og kompetent team, der værdsætter samarbejde og videndeling
  • et højt fagligt niveau
  • rare kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • fokus på balancen mellem arbejde og privatliv


Vi forventer at du

  • er speciallæge i klinisk immunologi
  • at du tager ansvar og er aktiv og engageret i både faget, patienterne og donorerne, samt i det tværfaglige samarbejde
  • at du medvirker til faglig og organisatorisk udvikling i afdelingen
  • at du bidrager positivt til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø
  • at du har personlige egenskaber som loyalitet, ansvarlighed, åbenhed og beslutningsdygtighed
  • at du er etisk bevidst, samt har evner for samarbejde og respekt for samarbejdspartnere
  • at du har fagligt overblik, højt ambitionsniveau, og en tydelig profil inden for det immunologiske speciale
  • at du er visionær og har interesse og evner indenfor forskning og udvikling
Vi ser gerne at du har

  • høj faglig kompetence inden for det immunologiske fagområde og specifikt inden for stamcelletransplantation og transplantation af væv
  • dokumenteret forskningsmæssig interesse inden for immunologi
  • evnen til at sætte både donor og patienten i centrum og lave donor- og patientforløb af høj faglig kvalitet
  • erfaring med det nationale og internationale arbejde i relevante samarbejdsfora


Stillingen og daglige arbejdsopgaver
Du vil få tildelt et fagligt ansvarsområde, hvor du varetager det lægefaglige ansvar i tæt samarbejde med afsnitsledere, lægekollegaer og bioanalytikere. Dit ansvarsområde fastlægges i dialog med afsæt i dine kvalifikationer og afdelingens behov, og kan justeres i takt med den faglige og organisatoriske udvikling.

Vi forventer at du deltager i:

  • donorudvælgelse og immunologisk vurdering
  • dialog og diskussion af udredning og behandling med kliniske kollegaer
  • MDT konferencer
  • undervisning af bl.a. bioanalytikere og uddannelsessøgende læger
  • forskning inden for fagområdet
  • kvalitetssikring
  • udvikling af kliniske retningslinjer
Stillingen er vagtbærende. Vagtarbejdet består bl.a. af:

  • telefonisk lægefaglig rådgivning af kollegaer på OUH, andre sygehuse i regionen og i Danmark samt i primærsektoren
  • vurdering og planlægning af immunologisk og molekylærbiologisk udredning af patienter med immundefekter og andre immunologiske problemstillinger
  • planlægning og rådgivning i forbindelse med stamcellehøst og aferesebehandling af patienter med bl.a. hæmatologiske og autoimmune sygdomme
  • transfusionsmedicinsk rådgivning, herunder identifikation af irregulære blodtypeantistoffer, rådgivning af klinikere ved akut blødning, transfusionskomplikationer, hæmolytisk sygdom hos nyfødt mv.
  • udredning af potentielle donorer til allogen stamcelletransplantation
  • laboratorieudredning af autoimmune sygdomme, viral hepatitis og HIV
  • bistand til tappepersonale og sekretærer i forbindelse med tapning af bloddonorer, herunder stillingtagen til om en donor opfylder kriterierne i forhold til tapning (f. eks. ved sygdom, efter rejser) samt tilsyn af donor ved utilpashed/skade i forbindelse med tapningen
Du vil i stillingen i mindre grad få direkte patientkontakt, primært ved aferesebehandlinger, men vil blive involveret i udrednings- og behandlingsforløb inden for fagets område.



Arbejdstider

På hverdage uden vagt er arbejdstiden kl. 08.00-15.24.

I vagten er der på hverdage tilstedeværelsesvagt kl. 08.00 til 16.00 og efterfølgende vagt uden for tjenestestedet fra kl. 16.00-08.00 med 30 minutters tilkald. I weekenden er der tilstedeværelsesvagt kl. 08.00 til 14.00 og efterfølgende vagt uden for tjenestestedet fra kl. 14.00-08.00 med 30 minutters tilkald.



Om afdelingen

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. Klinisk Immunologi er et speciale, der dækker blodbanksvirksomhed, transfusionsmedicin, celle-/vævsbankvirksomhed, transplantationsmedicin, diagnostisk immunologi og produktion af Substances of Human Origin (SoHO), herunder råvarer til lægemiddelindustrien. KIA har et stort analyserepertoire til diagnostiske formål for afdelinger på Odense Universitetshospital (OUH), andre sygehuse og primærsektoren.

Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, sygeplejersker, sekretærer, cand. scient.’er, ph.d.-studerende og prægraduat-studerende.



Afdelingens forskning
Som læge på KIA er du en del af et større forskningsteam med både cand. scient.’er, ph.d.-studerende, specialestuderende og bioanalytikere. Vores forskningsprojekter omhandler cellulær immunterapi, primære immundefekter, autoimmune sygdomme samt transfusionsmedicin.

Du kan læse mere om forskning på KIA via dette link: Forskning på KIA.



Løn og ansættelsesforhold

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Underordnede læger - overenskomst 33.06.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark



Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Christine Nilsson (24669402) eller overlæge Mie Topholm Bruun (2964 8513)

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.



Vi holder ansættelsessamtaler d. 12. august.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3ecdf291-f96c-47d1-acbf-bbae075cc39a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler