Speciallæge i hæmatologi søges til udfordrende rolle med fokus på myelomatose og benigne blodsygdomme i Odense

dato



Hæmatologisk Afdeling X søger en afdelingslæge med interesse for myelomatose og for benigne blodsygdomme

Ambitiøs afdelingslæge søges til Hæmatologisk Afdeling X, OUH

Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital, søger en engageret afdelingslæge til en stilling med tilknytning til både til myelomatoseteamet og det benigne team i afdelingen.

Er du uddannet speciallæge i hæmatologi, og har du særlig interesse inden for disse to fagområder? Så er det nok dig, vi søger.

Stillingen er ledig pr. 1.12. 2025 eller efter aftale.

Lidt om afdelingen

Hæmatologisk afdeling X er en specialiseret afdeling, hvor vi udreder og behandler patienter med maligne såvel som benigne hæmatologiske sygdomme. Afdelingen såvel som specialet har gennem de seneste år været inde i en særdeles positiv udvikling på flere fronter, og generelt set er specialet præget af mange nye behandlingstilbud, der skal implementeres og integreres i de nuværende behandlingstilbud. Den nye kollega vil komme til at deltage i dette implementeringsarbejde på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger.

Hvad tilbyder vi?

I Hæmatologisk afdeling X vil du blive tilknyttet de to teams, hvor du vil arbejde tæt sammen med de øvrige speciallæger. I stillingen er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får gode kolleger og et godt akademisk miljø. Afdelingens kultur er præget af vækst og ordentlighed, og vi har fokus på faglighed, men også kommunikation samt patient- og pårørendeperspektivet er vigtige for os. Vi har et aktivt forskningsmiljø, inden for såvel klinisk forskning som epidemiologisk, laboratoriemæssig og kvalitativ forskning.



Kvalifikationer

  • Du skal være speciallæge i hæmatologi
  • Du skal have lyst til at deltage i afdelingens kliniske forskning, præ- og postgraduate undervisning samt undervisning og uddannelse af afdelingens øvrige personalegrupper.
  • Du skal have lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde med høj faglighed som udgangspunkt, og hvor vi sætter patienten først.
  • Du skal have blik for det tværsektorielle samarbejde og for patientperspektivet


Vores værdier
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab. Vi har for nyligt defineret de fire mest fremtrædende værdier – passer de til dig?

Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætister og hospitalspræst arbejder sammen som en enhed. Vi har faste tværfaglige konferencer, hvor vi sammen planlægger den bedste behandling for de enkelte patienter, og vi har forskellige tværfaglige arbejdsgrupper, der arbejder målrettet med alt fra ernæring til patient- og pårørendeinddragelse. Afdelingen er præget af en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input.

Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt indgroet i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer og for at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier.

Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer ind i afdelingen. Vi har startet netværket Livskræften til unge patienter med arrangementer i en særlig opholdsstue, og vi har indrettet målrettede patientstuer til delirøse patienter. Projektsygeplejersker fra forskningsenheden indsamler data på afsnittene. Vores hjemmeenhed arbejder løbende med patientempowerment – fx i form af hjemmekemoterapi i forskellige former.

Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning kan mærkes af patienterne, som ofte beder os om at åbne dørene til deres stuer, så de kan høre os grine sammen. Vi har en stor fælles julefrokost og en juletræsfest, hvor man kan tage familien med. I januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. Vi synger morgensang med patienterne året rundt, og vi har et korps af frivillige, som hygger om patienterne. Mange af os laver også ting sammen i fritiden.



Læs vores værdibog her

Se afdelingen LinkedIn-profil

Se afdelingens Facebook-profil







Din ansøgning

Ansøgningen skal indeholde oplysning om kompetencer inden for speciallægeuddannelsens 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang indeholde dokumentation herfor. Der skal medsendes curriculum vitae og publikationsliste.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Regionernes Lønnings-og Takstnævn og er omfattet af Ny Løn. Til stillingen er knyttet bagvagtsfunktion.

Vil du vide mere?
Så kontakt meget gerne ledende overlæge Hanne Vestergaard, tlf.: 30 61 47 89 eller mail Hanne.vestergaard@rsyd.dk
Send din ansøgning stilet til ledende overlæge Hanne Vestergaard her via jobannoncen og rubrikken ”søg stillingen”.

Ansøgningsfristen er den 15.02.25




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e6bc640d-3898-4a70-b17f-303efd072a61

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet