Spændende skolekonsulentstillinger med fokus på teknologiforståelse og digital dannelse i Verdens bedste robotby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Politik & Udvikling hos Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune søger vi lige nu to dygtige og selvstændige skolekonsulenter til vores team med erfaring indenfor børn og unges teknologiforståelse, digital dannelse, projektudvikling og nationale samarbejder med fokus på robotteknologier.

Vi søger to skolekonsulenter til Børn- og Ungeforvaltningen.

Om jobbet
De to stillinger skal omsætte strategien Verdens bedste robotby i børnehøjde til praksis på byens folkeskoler i tæt samarbejde med kollegaer, BIR-vejledere, kommunale og eksterne samarbejdsparter. Vi er halvvejs i den 10-årige strategi og er godt i gang med en lang række opgaver. Vi har to meget dygtige skolekonsulenter, som har varetaget opgaverne på  kontraktansættelser til nu og det er disse opgaver, vi ønsker løst i to tidsbegrænsede stillinger.

Opgaverne som skolekonsulenter i Verdens bedste robotby i børnehøjde vil f.eks. være:

  • Kompetenceløft af pædagoger og lærere på skolerne og løbende sparring
  • Udvikling af events med skoler og vores mange samarbejdsparter
  • Projektstyring af eksterne fondsprojekter og vores Eramus+ akkreditering
Stillingerne er tidsbegrænsede med udløb den 31. december 2029, hvor den samlede bevilling til projektet udløber.

Om dig
Som forudsætning for at komme i betragtning til stillingerne, har du erfaring med:
  • Undervisning  af lærere og pædagoger i teknologiforståelse og digital dannelse
  • Undervisning af elever og inddragelse af teknologier og digital dannelse i undervisningsforløb i forskellige fag f.eks. via læringslaboratorier
  • Events som First LEGO League, World Robot Olympiad, Coding Class og Robot & Science Festival
  • Udvikling af Makerspaces, læringsrum og løbende indtænkning af nye teknologier i undervisningssammenhænge
  • Projektstyring af eksterne fondsprojekter og Erasmus+ akkreditering, herunder nationale og internationale netværk
Vi vil desuden vægte kompetencer indenfor:
  • Ideudvikling, evnen til at opfange nye muligheder eller udfordringer og samle det i meningsgivende nye tiltag i tæt samarbejde med vores samarbejdsparter i og udenfor forvaltningen
  • Nysgerrighed overfor nye teknologier, men også en insisteren på at balancere mellem teknologibegejstring, didaktisk mening og digital dannelse
  • Netværksdannelse, hvor du evner at holde fokus på vores strategiske setup og et konstruktivt samarbejde, også når der er forskellige interesser på spil
Om os
Politik & Udvikling er et af de to teams i stabsfunktionen Politik & Organisation i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en faglig stærk og fleksibel stab, der i fællesskab med tillid og åbenhed arbejder for at sikre børn og unges læring, trivsel og udvikling.

Teamet Politik og Udvikling er omdrejningspunktet for betjeningen af Børn- og Ungeudvalget, rådmanden og den øverste administrative ledelse. Politik og Udvikling har en væsentlig rolle i at sikre sammenhængen i de mange forskellige politiske dagsordner på børne- og ungeområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Annemette Winther på 21 24 10 28.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 17. juni 2024, og vi forventer at holde samtaler den 21. juni 2024 i tidsrummet kl. 8.00-11.00. Vi ønsker stillingerne besat hurtigst muligt og senest den 1. august 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100A, st., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061031

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet