BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en (projekt)sygeplejerske til vores erfarne team pr. 1. november 2024. Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugentligt med 50% ansættelse i Kardiologisk Forskningsenhed, og 50% i enten Hjertemedicinsk afdeling B´s sengeafsnit eller Kardiologisk Laboratorium. I den kliniske ansættelse vil der være arbejde hver 4. weekend med vagt enten i form af aften- eller nattevagt.
Om dig/primære opgaver
Kan du se dig selv være en del af en forskningsenhed, som hver dag arbejder ihærdigt for at være med til at udvikle ny viden og behandlingsformer til nutidens og fremtidens hjertepatienter, og samtidig være kliniker med arbejde i et af afdelingens to sengeafsnit eller kardiologiske laboratorium, så er denne stilling en spændende mulighed for dig.
Du vil få et job med en alsidig hverdag, og med selvstændige arbejdsopgaver og du vil i arbejdet som projektsygeplejerske have indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag. Vi kan tilbyde en god og tryg oplæring i samarbejde med dig.
Primære opgaver/forventninger
Det forventes af dig at du, i takt med erfaring, kan strukturere og prioritere i dine arbejdsopgaver samt arbejde selvstændigt.
- Du vil komme til at arbejde både administrativt, klinisk, og pædagogisk.
- Arbejdet i Kardiologisk Forskningsenhed består blandt andet i at forberede og planlægge udførelsen af de kliniske forsøg i afdelingen.
- Du skal kunne kommunikere både skriftligt og mundtligt på engelsk. Der kan være travle og intense perioder omkring udførelsen af et projekt, som kræver du har overblik, og kan arbejde i pressede situationer, samt være fleksibel ift. arbejdstider.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring som projektsygeplejerske, men ikke et krav.
Om os
Der er stor aktivitet på det hjertemedicinske forskningsfelt både nationalt og internationalt. Vi vil i Kardiologisk Forskningsenhed på OUH gerne være med helt fremme i denne udvikling, og du kan være med til at forme vores forskningsenhed hen imod nye mål.
Kardiologisk Forskningsenhed er en enhed i Hjertemedicinsk Afdeling på OUH. Enheden arbejder med kliniske lægemiddelforsøg, og afprøvning af nye behandlingsformer og metoder inden for behandling til hjertemedicinske patienter.
Hjertemedicinsk Afdeling B modtager patienter til udredning og behandling for både akutte og kroniske kardiologiske sygdomme. Der er to sengeafsnit, et ambulatorium med underafsnit, Kardiologisk Ambulatorium og Kardiologisk Forskningsenhed (forkortet KFE).
I KFE forskes inden for alle typer af kardiologiske lidelser, og vi har et velfungerende samarbejde med afdelingens læger og øvrige samarbejdspartnere.
Alle arbejdsopgaver foregår i et dynamisk og engageret tværfagligt team. Vi får i fællesskab vores afvekslende hverdag til at hænge sammen med kerneopgaven i fokus, som er at sikre rekruttering til - og fastholdelse af patienter i forskningsprojekter, samt at give vores projektpatienter den bedst mulige behandling.
Yderligere information
Du kan læse mere på www.ouh.dk/afdb.
Ønsker du yderligere information om stillingen, ligeledes om de andre afsnit i Hjertemedicinsk Afdeling B, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Therese Gents, Kardiologisk Forskningsenhed, OUH via mail therese.gents@rsyd.dk eller telefon 21168042.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 38.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100876