Spændende jobmulighed som bioanalytiker med fokus på klinisk mikrobiologi og undervisning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to bioanalytiker med daglig praksistilknytning i specialet klinisk mikrobiologi, som har lyst og evner til at bidrage til uddannelse af dygtige bioanalytikere.

Undervisningsområdet vil være praktisk mikrobiologi, primært laboratorieøvelser ift. identifikation og resistensbestemmelse af bakterier samt feedback på journaler/rapport i tilknytning hertil og nogle enkle teorilektioner. Det en forudsætning at, du har fingrene på pulsen ift. aktuel praksis på en kliniks mikrobiologisk afdeling.

Stillingen er på ca. 35 timer pr. semester, det endelige timetal aftales for et semester ad gangen senest i oktober for forårssemesteret og i marts for efterårssemester.<!--EndFragment -->

Vi forventer at du:

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Har ansættelse på en klinisk mikrobiologisk afdeling og arbejder med identifikation og resistensbestemmelse
  • Har en sundhedsfaglig diplomuddannelse med kliniskvejledermodul
  • Har undervisningserfaring på professionsbachelor niveau
  • Har gode samarbejdsevner, humor, gåpåmod og viljen til fleksibilitet
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt under ansvar
  • Har evnen til at sætte struktur på egne og studerendes opgaver

Hvem er vi?

Vi er en velorganiseret uddannelse med mere end 150 studerende. Vi har et moderne og velfungerende bioanalytisk læringslaboratorium, hvor studerende træner deres viden, færdigheder og kompetencer, samt tester og udvikler elementer inden for professionen.

Vi er et fagligt engageret lærerkollegium, hvor rummelighed og anerkendelse er nøgleelementer. Trods travlhed er der plads til humor, omsorg og støtte i teamet. Vi har en uformel omgangstone og arbejder teamorganiseret med høj grad af selvledelse.

Vores mål er

  • kontinuerligt at efterstræbe en høj faglighed og veltilrettelagte læringsaktiviteter i uddannelsen. Derfor samarbejder vi hele tiden om at udvikle og kvalificere didaktik, pædagogik og bioanalytisk diagnostik. Vi arbejder med transfer som grundlæggende pædagogisk tilgang, men anvender mange andre forskellige læringsmetoder.
  • at etablere og udvikle bioanalytiske forskningsaktiviteter inden for patienssikkerhed, diagnostik og behandling. Derfor samarbejder vi med såvel klinisk praksis som Afdeling for anvendt sundhedsforskning om at identificere relevante og nødvendige forskningsområder.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat 1. oktober 2024 indtil 30. september 2027. Undervisningen starter i uge 41.

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag.

Endeligt timetal aftales forud for hvert semester. Den maksimale årlige arbejdstid kan ikke overstige 500 timer pr. år. Timelønnen pr. undervisningslektion incl.forberedelse er pt. 557,42 kr.

Dit primære ansættelsessted vil være Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Bioanalytikeruddannelsen er organisatorisk forankret i Afdeling for uddannelse til Bioanalytiker, Fysioterapeut og Radiograf ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Brit Naldahl Pourroy på mobil: 21 54 53 81.

Vi forventer at holde ansættelsesaftaler den 18. september 2024.

Ansøgning

Kan du genkende dig i ovenstående beskrivelse, så send din ansøgning via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 13. september 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105820

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet